“Window Farming” er det nye sorte

Jo mere jeg dykker ned i begrebet urban gardening, jo mere fascineret bliver jeg af den kreativitet, der lægges for dagen i storbyer verden over.

For nylig faldt jeg f.eks. over begrebet “Window Farming”, der stammer fra USA og i følge Politiken praktiseres af over 30.000 mennesker i hele verden. Window Farming er en teknik, opfundet af amerikanske Britta Riley fra Brooklyn, New York, hvor man kan dyrke krydderurter og grøntsager i den begrænsede plads i storbylejligheders vinduer.

Potter hænger over hinanden i snore i vinduet, og planterne får vand og næring via en pumpe, der cirkulerer det fra potte til potte. Det er lidt svært at forklare, men se videoen her – det er enkelt og smart:

Man kan læse mere om principperne, indkøbe et windows farming-sæt og sågar også lære, hvordan man kan bygge en vindueshave selv på hjemmesiden http://www.windowfarms.org/

Politiken portrætterer arkitekten Jakob Lange, der har bygget sin vindueshave efter principperne fra USA – blot i en æstetisk lidt flottere udgave, så vidt jeg kan se. Og så har han gjort det i et gulv til loft vindue – super lækkert. Jakob Langes blog om hans vindueshave kan læses på http://windowfarms.dk

Desværre har jeg ikke sådan et vindue, og selvom jeg er vild med ideen, tænker jeg også at den har sine svagheder. Når man bor i storbyen er lys i lejligheden tit et lidt ømt punkt – jo højere etage, jo bedre, naturligvis – men alligevel. Der er somregel bygninger overfor der tager en del af solen. Og at fylde et helt vindue med rækker af potter vil tage temmelig meget lys. Mere end jeg umiddelbart er villig til at afgive. Men jeg hører meget gerne, hvis nogen har praktiske erfaringer med en “Window Farm”.

This entry was posted in Visioner og spændende ideer and tagged , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to “Window Farming” er det nye sorte

  1. Hanne, Tilst says:

    Ja det er smart. Jeg så noget lignende udstillet på Chelsea i år. Jeg er også vild med urban gardening, gorilla gardening osv.

  2. Kirsten says:

    Hvor er det sjovt. Og hvorfor ikke. Så har man da frisk mad

  3. Janne says:

    @Hanne: Jeg satser på, at Urban Gardening er blevet så hipt inden næste år, at Chelsea laver en hel afdeling på flowershowet om det – da skal jeg nemlig afsted igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *