Succesfuld agurkespiring – the plot thickens…

11 dage inde i agurkeeksperimentet må jeg melde, at forvirring hersker.

Jeg havde forestillet mig mange ting, men havde alligevel ikke fantasi til at overveje et scenarie, hvor samtlige nyspirede agurkeplanter ser sunde ud.

Tiden tærer på ordenligheden i eksperimentet, men spiringen er god.
Tiden tærer på ordenligheden i eksperimentet, men spiringen er god.

Hver og en. Kimblade OG første blad. Som jo plejer at være sygeligt udseende og forkrøblet. Hmm.

Nogle stykker er godt nok slet ikke spiret, men det var forventeligt, da frøene var temmelig gamle. Og der er ingen sammenhæng mellem jordtype, vand eller overdækning med hvilke potter, der er spiret noget i.

Og altså heller ingen sammenhæng med, hvilke planter der ser sunde ud. For det gør de alle sammen.

Eneste fællesnævner for dem alle er, at de har stået under vækstlyset siden de blev sået – kan det virkelig være så enkelt, at der bare ikke var lys nok?

Den største agurk er blevet for stor til sin pose, og har fået en hel klokke til eget forbrug. Nu banker den dog også hovedet mod loftet her.
Den største agurk er blevet for stor til sin pose, og har fået en hel klokke til eget forbrug. Nu banker den dog også hovedet mod loftet her.

Projekt videnskabsagurk fortsætter
Jeg undres. Ser lige tiden an lidt endnu. Muuuuligvis er der tegn på sygdom på vej på den største af planterne. Muligvis er jeg bare paranoid.

Eller muligvis griber jeg efter et halmstrå, der kan forhindre, at jeg om få uger står med 10 velvoksne agurkeplanter i lejligheden.

Videnskabeligheden er nu også gået hen og blevet lidt flosset i kanten undervejs. Jeg har valgt for små poser til overdækning, så det er svært at blive ved med at holde luften ude. De små agurker kæmper virkelig for at få plads til at udvikle sig.

Og det der med at vande 12 små potter, der står tæt op og ned af hinanden, har det med at resultere i at overskudsvand dræner ud omkring bunden i én stor fælles pøl, så alle får glæde af begge slags…

Endnu holder jeg dog fast i mit skema. Det kan jo være at nogen af planterne senere bliver syge, og nogen ikke gør. Og så står jeg klar til at konkludere alt hvad jeg overhovedet kan.

 

 

 

This entry was posted in Køkkenhaven i vindueskarmen and tagged , . Bookmark the permalink.

8 Responses to Succesfuld agurkespiring – the plot thickens…

  1. Teresa says:

    Hvilken sort har du sået? Bor også i lejlighed, men agurkeplanter set bare så nice ud!!

  2. Janne says:

    Det er en ganske almindelig frilandsagurk, som åbenbart er lidt mere hårfør overfor forholdene på 3. sal end drivhusvarianterne – jeg har i hvert fald ikke haft særligt held med skoleagurker…
    Hvis alle mine fortsætter med at være sunde giver jeg de fleste væk om kort tid – så du siger bare til!

  3. Det var dog … utilfredsstillende. Men måske er det med lys en pointe. Lys er vigtigt! Og der er vel næsten pr definition lidt i underkanten i en vindueskarm ..?

  4. merete says:

    Agurker kan jo ikke lide fugt omkring rødderne. Måske lyset genererer varme og tørhed og dermed bedre betingelser. Plejer du at så under vækstlys? Ellers må du ud i et nyt forsøg – med og uden lys!

  5. Janne says:

    Næh, hvor bliver jeg klog på agurker. Tak Merete! Jeg vidste ikke at de ikke kunne lide at have fugtige fødder, kun at man ikke må få vand på stænglen. Jeg plejer vist ikke at så under vækstlys – i hvert fald er det ikke tændt særlig konsekvent – så der kunne faktisk godt være noget om det.

  6. merete says:

    Kender du Karna Majs blog? I dag skriver hun om agurker, hvor sarte de er og hvad de ikke kan tåle.
    http://www.karnamaj.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *