Spinaten klarede ærterne

Spinat vejrer forår
Spinat vejrer forår

I den seneste tids kulde havde jeg for første gang i lang tid åben til mit improviserede drivhus i gården. Her har jeg forsøgt at overvintre salat og spinat, men plastikoverdækningen har været den eneste beskyttelse mod vinteren, så jeg har egentlig ikke haft den helt store forhåbning om at det kunne overleve.

For salatens vedkommende var det da også blevet til en – bogstavelig talt – rådden afslutning. Men bortset fra nogle få hedengangne yderblade struttede spinatplanterne fine og grønne, klar til at tilbyde årets første høst ganske snart.

Frosten har gjort jorden porøs, så den skulle lige trykkes ned omkring planterne igen, og så snart den nuværende sidste (absolut sidste!) bølge af frost slipper sit tag, regner jeg med at spinaten sætter ind med en vækstspurt. Der hvor salaten stod, har jeg allerede nu sået ny spinat.

Re-grown spidskål
Re-grown spidskål

Mine vindueskarme byder heldigvis også den stædige vinter trods. Salatspirer, ærteskud og en re-grown spidskål lyser grønt og nyder godt af de stadigt længere dage.

Efter et besøg i et stort havecenter for nylig (hvor jeg havde det som et barn i en svensk bland-selv slikbutik) er jeg nu også gået i gang med lidt forspiring til krukkehaven: Pebre og krydderurter. En af mine nyskabelser i år bliver kartofler, som nu er sat til spiring en æggebakke i vindueskarmen.

Rigtig glædeligt forår – det MÅ være lige om hjørnet…

This entry was posted in Generelt, Køkkenhaven i baggården, Køkkenhaven i vindueskarmen and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *