Resultatopgørelsen

Sæsonen går på hæld, og mens dagene er for våde og kolde til nogen særlig fed haveoplevelse, er der masser af tid til at fundere og gøre status.

Der var jo mange, mange store planer i foråret. Bunker af frø, der skulle prøves af, nu krukkemål og nabohensyn ikke længere udgjorde en begrænsning. Haveplaner blev lagt og lagt om igen. Masser af eksperimenter.

Hvad gik så godt, og hvad gik skidt? Hermed opgørelsen for 2017 i nyttehaven.

Succes’er: 

  • Kartofler og løg – minimal indsats, maksimalt udbytte. Det er en vinder! Selv de mest glubske snegle gad ikke kartoffeltoppene. Undtagelsen er aspargeskartoflerne, der nok smagte fabelagtigt, men for halvdelens vedkommende rådnede i jorden, fordi jeg ikke vidste, at de er nogle primadonnatyper, der suger enhver form for svamp og råddenskab til sig.
  • Der tørres bønner i stuen.

    Bønner – bortset fra at bønnetipien groede så voldsomt til, at man ikke kunne komme ind i den allerede først på sæsonen, var det en overvældende succes. Efter at have spist kogte bønner tre gange om ugen i en måned blev vi enige om at lade resten modne til tørrede bønner. Hermed konstateret, at der trods alt er grænser for hvor mange bønner to mennesker magter.

  • Udvalg i majs.

    Majs – bare det, at de har sat kolber med årets sommer, er en dundrende succes. Sukkermajsene smagte pragtfuldt, mens indianermajsene (røde, blå og regnbuefarvede, plus diverse udgaver midt imellem, takket være krydsbestøvning) nok mest er egnede til mel eller pynt. Muligvis popcorn.

  • Squash – næste år nøjes vi med en halv plante. Max.
  • Hindbær – hvem kunne vide, at man kan plukke hindbær non-stop i to måneder?
  • Jordbær – kort, men godt. 15 kg på to uger, på trods af, at bedet modnede lige så mange snegle som jordbær. Som så meget andet i haven var jordbæroplevelsen … eksplosiv.
  • Grønkål – faktisk er det utroligt hvor langt en enkelt plante rækker i at forsyne to mennesker. Vi har 10.
  • Rabarber – fem planter er nok. Virkelig nok. Men fordelen ved mit rabarberbed er, at det dækker mange m2, hvor der så ikke kommer ukrudt, så de bliver.
  • Jordskokker – egentlig er det snyd at regne dem med blandt succes’erne, for jeg har hverken lagt dem eller passet dem, men ikke destomindre danner de en mindre skov bag skuret. Og vi har nok til en hær, så alle der selv gider grave dem op, kan få en sæk med hjem.
  • Bolchebede i roestørrelse.

    Bolchebeder – er i flere tilfælde vokset til roestørrelse og bolchestriberne ligner årringe på et træ. Man kan vel med en vis ret diskutere, om det er en succes, men her i vores første sæson er alt høstbart, som er stort, omgærdet med stor begejstring.

  • Snegle – åh jo da, i tusindtal.
  • Ukrudt – også her har devisen været jo større, jo bedre. Vi tror ikke på bar jord.

Rum til forbedring:

  • Gulerødder – det gik så godt, mens der groede løg i rækkerne mellem gulerødderne. Derefter blev de omgående mineret af orm. Liv i jorden, min bare..
  • Gult “Queensland Blue”-græskar.

    Græskar – well, de dækker godt for ukrudtet. Vi har haft tre typer, der hurtigt dannede én stor lykkelig græskarfamilie i heftig krydsbestøvning. Hvilket resulterede i, at de blå kæmpegræskar er gule (men dog store), de orange kæmpegræskar er orange (men pyntegræskarstørrelse) og pyntegræskarene vist mest har givet gener videre til de to andre typer.

  • Krydderurtebed – fik lov at gro til et stort vildnis, og insekterne elskede det. Selv fik vi ikke meget glæde af det, bortset fra fundet af et tre kilos græskar midt i det.
  • Årets blomkålshøst.

    Kål – blev et tagselvbord for sneglene, da bionettet røg af. Perforering er ordet. Flere satte ikke hoveder, eller (for blomkålens vedkommende) leverede så minimal en høst trods enorme planter, at det næsten var til at fnise over. Kålen ligger i nedrykningsfare til fiskokategorien.

Fiaskoer:

  • Ærter – en sneglefavorit. Kun de lilla levede ud over småplantestadiet.
  • Porrer – spirede aldrig.
  • Salat – rundbarberet ved spiring, gentagende gange. Vi har ikke spist ét hjemmedyrket salatblad i sommer.
  • Buskbønner – barberet ind til grenene, ingen høst.
  • Ananaskirsebær – havde det drøngodt under en klokke i foråret og blev senere ret store. Men sæsonen var ikke lang nok til at bærene modnede.
  • Tomater og pebre – det er bare ikke frilandsplanter. Lidt frugt, men forholdsvis bitter og mange, mange umodne tomater.

Alt i alt har det været en prima sæson, uanset vejr, snegle og alt det, der ikke var kræfter til. Jeg har til min store overraskelse været fuldstændig i indre fred med, at det pæne udtryk for havens tilstand var “frodig”, mens et mere kritisk blik nok ville have kaldt den tilgroet. Rutiner, der beskytter mine forskellige skavanker fra at lide overlast i haven, er fundet og indarbejdet.

Drengen og jeg har tilbragt skønne, skønne eftermiddage på tæppet i solen på den langhårede græsplæne med at spise madpakker og kiks, og med at rose os selv og hinanden for, hvor godt det var, at vi sagde ja til den have. Vi har konstateret at der næsten altid er læ på vores lille plet, vi har grillet pølser med venner, fået hjælp med det tunge, uddelt høst til naboer og drømt om at få malet skuret.

Et gevaldigt løft i livskvalitet – det er, hvad den have er.

This entry was posted in Frø, Nyttehave and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Resultatopgørelsen

  1. Kirstine says:

    Sikke et godt resultat! Kiksespisningen er jo i virkeligheden også hovedsagen 🙂 Spøjst dog, at dine snegle ikke kan lide kartofler – mine ææælsker dem!

  2. Storbyhaven says:

    Hvorfor bevæge sig op i toppen af haven, når hende den bimlende naive kone blev ved med at så salat lige der, hvor man havde spist sig mæt sidst…?

    Og tak. Vi er helt enige – kiksespisningen trumfer det meste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *