På plyndringsrov i et dødsbo

Forleden mistede jeg mit job. Min dejlige undervisningstjans på en lille skole for unge med autisme og senhjerneskade er ikke mere.

Det var skidt. Rigtig skidt. Stedet drejede simpelthen nøglen om.

Der stod jeg så sammen med kollegerne og kiggede på sporet efter ulykkelige unge mennesker, der har brug for ekstra tryghed i hverdagen, og som nu var blev kastet ud i kaos.

Sporet gik igennem den frodige, spiselige oase, som  mit lille Urban Gardening-team har skabt i løbet af det sidste halve år på skolens store tagterrasse, og det var næsten ikke til at bære.

Tagterrassen i maj – i august var alt i dobbelt størrelse.

I krukkerne var alt på nippet til at være klar til høst, og man kan indvende at i den store sammenhæng er en forladt taghave, der ikke bliver spist, den mindste af katastroferne – og man ville have ret.

Samtidig er taghavens død bare symbolet på alt det gode, der skete på det sted, og som nu ikke længere kan være nogen til gavn.

Øv og dobbelt øv.

Kun knap modent – et æble hjælper det sidste stykke af vejen.

Noget af det får dog lov at leve videre. Jeg drog hjemover med cykelkurven fyldt af plyndringsrov fra dødsboet – et par eksemplarer af hver af de næsten modne chilier, pebre, auberginer og tomater.

(Ok, faktisk tømte jeg flere af planterne helt. Hvad skulle de chilier hænge der og rådne for?)

Nu bevares det unikke genetiske materiale i frøform på tredje sal på Østerbro. Og til næste forår skal den gode karma fra den hedengangne skole spredes ud via alle de frøbytter jeg kan finde.

Tomatfrø til gæring.
Den usædvanlige “træchili” Albertos Locoto med sorte frø. Håndteres med handsker på – efter sigende er styrken pænt loco. Jeg har ikke turdet smage endnu.
Peberfrø til tørre.
Vi har det hothothot
This entry was posted in Frø, Urban Gardening-projekter and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to På plyndringsrov i et dødsbo

  1. marie says:

    Det er så trist, at al den specialviden, der var blevet udviklet under de gamle amter, så ofte bare bliver smidt væk .

  2. Kirstine says:

    Øv for pokker da!!! Det er jeg ked af at høre. Må du snarest finde et endnu bedre job!

  3. Janne says:

    Tak. Det løser sig nok 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *