Om iris, kartofler og børnearbejde

Iris i (kortvarig) blomst sidste år.

Jeg overtog haven med en del gamle stauder på stykket ved skuret sidste år, og ret hurtigt på sæsonen viste det sig, at det var stauder-med-benefits – i form af virkelig mange skvalderkål.

Nu har blomstrende ting, der ikke kan spises, jo aldrig haft min store interesse, så det var ret nærliggende at lægge en plan for at nedlægge staudebedene til fordel for noget mere interessant. Ikke mindst noget uden skvalderkål.

Det var en langsigtet plan, jojo, men ikke destomindre en plan. Og i begyndelsen af efteråret tog vi første spadestik til det, der skal blive et dejligt fælles bærbed med naboen.

Eller rettere, vi prøvede at tage det første spadestik. For den iris, der stod i bedet, og som havde blomstret i ca. 5 minutter i løbet af hele sommeren, var ikke helt indforstået.

Op? Nej ikke tale om, den havde det tydeligvis godt, hvor den stod. Og, gætter jeg på, havde stået en menneskealder.

Sejlivet tante
Selv min bomstærke søn kunne ikke grave den egensindige sag op, og i sidste ende måtte han med skærpet spade hakke iristørv op og vende dem om, som var de græs. Vores beskedne håb var, at de så ville formulde hen over vinteren.

Årets korte forår kom, og iristørvene var stadig temmelig kompakte – for at sige det mildt.

Plastoverdækning ultimo marts.

Det siges, at kartofler skulle være så godt til at rense et stykke jord, så efter først at have varmet jordstykket op med plastik, stoppede jeg læggekartofler ned i revnerne mellem irisblokkene, fyldte lidt frisk jord ovenpå, vandede og sagde en lille bøn.

Og så lugede vi eller skvalderkål og irisskud i ugevis, mens kartoflerne på mirakuløs vis spirede imellem blokkene.

Iris-kartofler
Forleden kom så sandhedens time, hvor en veninde og hendes datter var på besøg og godt kunne tænke sig at få lidt kartofler med hjem.

I bedet var vi netop nået til opgravningen af de første iris-kartofler (som de nu hedder hos os), og så gik bulldozerne i form af de to teenagebørn ellers i krig.

Teenage-power!
Ét stk. optaget irisblok…

Lad os bare sige, at de fortjente den kage, de lige havde sat til livs.

Irisblokkene kom op i ja, stadig i blokke, og det vi ikke havde magtet i efteråret, klarede de to trettenårige nu ved manuelt slid.

Hver et smule jord blev børstet af rodklumperne, der derpå blev fjernet fra bedet for stedse. Bedet er 10 cm lavere end ved start, men jeg vil lægge hovedet på blokken på, at det har aldrig været så rent før.

Og utroligt nok var der endda temmelig mange fine kartofler til gæsterne.

Jeg tror på børnearbejde!

 

 

 

 

This entry was posted in Nyttehave, Urban Gardening-projekter, Visioner og spændende ideer and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *