New York-inspireret tagfarm på Østerbro

 

Farmen set fra tårnet - et par etager endnu højere oppe.
Farmen set fra tårnet – et par etager endnu højere oppe.

Det 600 m2 store tag på et gammelt bil-auktionshus her i mit kvarter på Ydre Østerbro undergår i denne weekend en forunderlig forvandling.

4-5 etager oppe bliver 90 tons jord fordelt i lange højbede af en hel masse frivillige, der lægger nogle timer i at virkeliggøre et spritnyt bylandbrug i højden.

Om få måneder er det planen, at taget har udviklet sig til en frodig tagfarm med navnet ØsterGro.

Her vil de tre unge initiativtagere Livia, Sofie og Kristian dyrke grøntsager til at forsyne bylandbrugets medlemmer – en model, der bl.a. er inspireret af store urbane landbrug som Brooklyn Grange Farm i New York.

Ideen er, at medlemmerne i foreningen GRO i starten af sæsonen betaler for en andel af den forventede høst, og på den måde deler forbrugere og landmand både risici og fordele ved dyrkningen. Når høsten går i gang modtager medlemmerne så deres del af grøntsagerne.

Da jeg var på besøg lørdag eftermiddag var den store mængde jord (med masser af teglstumper i til at lette vægten og holde på vandet) allerede ved at være delt ud i højbedene, så nu varer det ikke længe før de “går i jorden” (Kristians udtryk) med forspirede økologiske planter og frø.

På sigt skal der også være bistader og holdes høns på taget i Æbeløgade.

De tre tagfarmere håber, at tagfarmen kan inspirere til lokale økologiske markeder, og de vil også sørge for at formidle viden om den fødevareproduktionen på taget, afholde workshops for medlemmer og andre interesserede. Der er også samarbejder om undervisningsforløb med skoler i støbeskeen.

Oven i købet sørger farmen for en klimasikring af det store tag, som nu kan opfange en del af regnvandet ved Skt. Kjelds Plads, og den hjælper med at skabe bedre vilkår for biodiversiteten i kvarteret.

What’s not to like?

Hvis du vil vide mere om projekt ØsterGro kan de findes på Facebook

Den sidste jord fordeles
Den sidste jord fordeles

.

This entry was posted in Generelt, Urban Gardening-projekter and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to New York-inspireret tagfarm på Østerbro

  1. Kirstine says:

    Nej hvor ser det fint ud! Ved du, om der er åbent for besøgende en gang imellem? For så vil jeg da forbi!

  2. Mille says:

    Genialt projekt – lad der endelig komme flere af den slags!

  3. Janne says:

    Hej Kirstine, jeg mener bestemt det er meningen at de vil holde flere åbne huse i løbet af sæsonen – jeg tror de annoncerer det på facebook.

  4. steen tofte says:

    Make this to export instead of Danish pigs. Much more valeauable.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *