Når kernekompetencen svigter

En af de ting jeg har lært i år er, at snegle elsker ærter. Elsker, elsker, elsker. Og det uanset om de er sået på stedet eller udplantet i 10-15 cm’s-størrelsen.

Næsten uden undtagelse er de blevet barberet fri for blade og har ligget tilbage som strittende tomme novemberkviste.

Efter endnu en opbinding…

Nu er det heller ikke fordi ærterne selv har gjort noget særligt for at undgå den pauvre skæbne. Snarere tværtimod.

Trods tilstedeværelsen af et (meget flot, må jeg tilføje) stativ at klatre op af, samt utallige opbindinger og kammeratlige samtaler om at vejen frem er op, har de insisteret på at lægge sig fladt ned. Bogstavelig talt. På jorden.

Og så bliver man spist.

Desiree-ært i let sløret close-up.

Heldigvis er der et enkelt lyspunkt: En sort af lilla ærter, der hedder Desiree. Desværre husker jeg ikke, hvor jeg har frøene fra, men ikke alene spirede hvert og et af dem – efter at sneglene havde prøvesmagt kanten af de nederste blade, har de faktisk ladet dem være.

Nu står de smukt 50 cm i højden, har de fineste blomster og mørklilla bælge, gribetrådene fungerer som de skal, og selve ærterne smager ovenikøbet dejligt. For mennesker, altså.

Hermed er anbefalingen givet videre til dig, som har et snegleproblem. Desiree er som udkogt rosenkål for sneglesmagsløg!

This entry was posted in Nyttehave and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *