Inspirationshaver 4: En ærtefarm i vindueskarmen

Indbegrebet af sommer - ærter.
Indbegrebet af sommer – ærter.

“Ærter er indbegrebet af sommerromantik. Det er en afgrøde, der kun hører til om sommeren. Du kan ikke gå ned i supermarkedet og købe den året rundt, som du f.eks. kan med tomater. At starte dagen med nøje at inspicere planten for den bedste bælg, høre knasende sprøde lyd, når du åbner den og de saftige små ærter; det er et morgenritual, der booster humøret.  Og så driver det ned af væggene med nostalgi og barndomsminder.”

Sådan siger Kathrine Overgaard Rasmussen, og bedre argument for at dyrke ærter skal man vist lede længe efter. Derfor faldt valget helt naturligt på fire forskellige sorter ærter, da hun her i foråret skulle vælge, hvad hun ville dyrke på den sparsomme plads i sin Vesterbro-lejlighed.

“Jeg har så lidt plads, at den lille bitte smule, jeg kan dyrke, skal være noget ekstraordinært. Noget jeg ikke sådan lige kan få adgang til ellers.”

Ærtefarmen først på foråret.
Ærtefarmen først på foråret.

Vindueskarme på 4. sal
Lejligheden ligger på 4. sal i en baggård, og vinduerne er høje og lyse, så selvom lejligheden er omgivet af bygninger på alle sider, er der generelt lyst, også når solen ikke står lige på. Det er nogle meget smalle karme, der er lidt skæve pga. tidens tand.

“Jeg synes, det var en udfordring at finde potter eller kasser der kunne passe ind, ikke falder ned og som samtidig havde en diameter, der var stor nok til at en plante kan vokse sig stor. Jeg har brugt lang tid på at lede og lede, og har stadig ikke helt fundet det ideelle set-up. Jeg endte med at bruge smalle kryderurtekasser, hvor der kan være to potter med diameter på ca. 13 cm i,” siger Kathrine.

Interimistiske løsninger
Ærterne har haft det godt indendørs, selvom der som førstegangsdyrker var lidt begyndervanskeligheder:

Ærterne strækker sig mod lyset.
Ærterne strækker sig mod lyset.

“De blev meget lange og tynde i starten. Jeg tror, jeg forspirede for tidligt (3. april), selvom det var lige efter bogen. I takt med at ærterne voksede kunne jeg se, at stængelen blev tykkere og tykkere i toppen, men stadig tynde i bunden. Det gav lidt balanceproblemer.”

Så pludselig fik Katrine meget travlt med at finde en måde at binde dem op på, så de ikke knækkede. Det blev en noget interimistisk løsning med tape og snor op ad ruden.

“Det var tænkt som en midlertidig løsning, som kunne skiftes ud, når jeg fandt på noget mere elegant. Men planterne viklede sig lynhurtigt ind i snorene, og jeg nænnede ikke hive deres fine krøllede fangearme af, blot for at jeg kunne få et pænere system i vinduet,” siger hun.

“Det er en ting ved ærteplanter, som jeg synes gør dem ekstra interessante at observere: måden de strækker deres fangearme lige ud til alle sider, i deres søgen efter den mindste lille ujævnhed de kan gribe fat i Når de så finder den, kan man næsten med det blotte øje, se hvordan de krøller sig fast.”

Ærtefarmen godt på vej mod loftet.
Ærtefarmen godt på vej mod loftet.

Sukkerærter til lidt plads
Som sagt prøvede Katrine sig i første omgang med fire forskellige sorter, for at se, hvad der passede bedst til dyrkning i en vindueskarm. Hver plante endte med at give ca. 10 ærter men kunne have givet flere, hvis hun havde været hjemme den weekend i juni, hvor solen for alvor begyndte at brænde igennem… planterne tørrede ud og nåede ikke at sætte næste runde bælge.

I lyset af den relativt begrænsede høst er hun ikke i tvivl om, hvilken type ærter, det giver mest mening at dyrke i ærtefarmen i vindueskarmen:

“Helt sikkert dem, hvor man kan spise hele bælgen. Dvs. slikært og sukkerært. Også kaldet “mange-tout” (fransk for at man kan spise alt). Der er meget simpelt markant mere afgrøde at komme efter, når man kan spise det hele!” siger hun.

“Der var en smagsforskel, men jeg vil klart lade argumentet om mest mulig afgrøde vinde, for alle fire sorter smagte fantastisk af sød sommer.”

Ært2Ærtefarm vol.2
Oplevelsen har givet Katrine blod på tanden til at udvide ærtefarmen. I første omgang forsøger hun sig med “kuld 2”, en ny runde ærteplanter sået midt i juli. Og til næste år er ambitionerne større endnu:

“Jeg bor i en lejelejlighed og har indledt en samtale med min udlejer omkring en lille lukket baggård i vores baggård. Den står helt tom og bliver aldrig brugt. Min forhåbning er at jeg kan få lov til at bruge den til næste år. Så skal der være en pluk-selv ærtemark som er åben for alle!”

This entry was posted in Køkkenhaven i vindueskarmen, Urban Gardening-projekter, Visioner og spændende ideer and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *