Inspirationshaver 1: Den fineste minihave på Nørrebro

Den lille have på Nørrebro i al sin pragt.

Så er det blevet tid til det første indlæg i den lovede serie om inspirationshaver, og vi starter på Ydre Nørrebro.

Her ligger et helt klassisk blokbyggeri og en lejeboligforening fra 1984, hvor Sylvester (live lydmand, 37) og Stine (solist og TV studieassistent, 38) og deres tre katte, Arnold, Holger og Lutten, har boet siden 2010.

Sylvester og Stine selfie.
Sylvester og Stine-selfie.

Som Stine siger: “Der er meget at sige om byggerier af denne slags, men når det gælder urban gardening er det næsten kun positive ting. Alle lejlighederne har nemlig gode altaner til dyrkning i kasser og potter og endnu mere fantastisk er det, at stuelejlighederne har tilhørende små mini haver.”

lillehavepånørrebro4Og parret bor netop i stuen, hvor de er heldige ejere af en lille minihave på ca. 24 m2, hvoraf ca. 10 m2 pt. er belagt med fliser, så der er plads til hele den pukkelryggede ved havebordet til sommerpunch.

Billederne er fra sidste sommer, er de ikke lige til at savle over? Og hermed giver jeg ordet til Stine, som lægger ud med forhistorien:

Sådan startede det…

Der lægges an til plæne.
Der lægges an til plæne.

“Dengang vi flyttede ind var den lille have en stor rodebunke af skrald der var fløjet ind udefra, forskellige arter græs, der nogen steder stod til knæene, hvis det da ikke lå ned over jordbunker og sten.

En gammel plastik solstol der engang havde været hvid, stod midt i det hele med græs støttende op ad sig. De anlagte kvadratiske ”mormor fliser” prøvede at holde sig vandrette i et stort virvar af udbryder ukrudt, mos og myrer gange.

Der var ikke andet at gøre end at starte fra en ende af med oprydningen. Som det skred fremad kunne man ane at der engang havde været nogen der havde plantet noget med vilje! I det ene hjørne stod nemlig 3 lidt overgroede rosenbuske og i hver sin ende et thujatræ ca. en halv meter høje og små violer bredte sig lidt sporadisk ind og ud af hækken.

lillehavepånørrebro5Det var ikke planter, vi selv havde i tankerne da vi tænkte Urban Gardening, men der var noget lidt æreskært ved de små havefund nogen engang havde givet tid og kærlighed. Så de små levende fund blev gravet op med rode og gemt forsigtigt i en spand og en opvaskebalje osv.

En af roserne blev givet til en roseelskende dame ved navn Regitze og så blev resten ellers tegnet med ind i den nye haveplanlægning, som nu 3 år efter stadig udvikler og former sig, men som nu har en helt fantastisk og praktisk grundform.”

Haveplan over den lille have.
Haveplan over den lille have. Denne tegning er tegnet i fri hånd og målene er relative. Haven er ca. 4x6m.

Så meget er der plads til
lillehavepånørrebro16Haven rummer både terrasse med plads til stort havebord og stole og et lille arbejdsbord med hylder under og haveredskaber over, en lille terrasse-2-platform med bund af træstykke-fiduser, hvor det ser så flot ud med beplantede krukker. Yderligere er Stine og Sylvester pt. i gang med at lave en hyggelig stensti langs hækken, da intet rigtig vil gro i skyggen, men kattene bruger som motorvej strækket.

lillehavepånørrebro7Stine fortæller:

“Det lille græsstykke er fyldt med tusindfryd – nogen synes det er en ukrudt, men vi har plantet dem med vilje og på solskinsdage kommer vores stibede sommer strandstole på græs sammen med et glas rød saftevand.

Vi har en lillehavepånørrebro8frodig hindbærbusk som elsker den lidt sure og lerede jord, den står sammen med en lille ribs busk, som dog er lidt genert i det…. Og så plejer vi også at have store flotte kongelige solsikker i samme stykke lige ved dækslet.

Vi har også jordbær fra Fjellerup som jo også kommer hvert år og her i efteråret plantede vi et æbletræ som vi glæder os til at se vokse. Langs kanterne er en smule vintergækker, hyacinter og de gemte violer som blomstrer tidligt og fylder én op med tidlig forårshumør og forventnings-sommer-glæde.”

Højbedene
lillehavepånørrebro9Og SÅ til der hvor der virkelig sker noget og noget forskelligt hvert år. Stine og Sylvester har fået lavet to flotte højbede, hvor de gror en masse grøntsager, alt mellem himmel og muldjord.

“Vi fik lavet højbedene for det første, fordi det er jo midt på Nørrebro… (kunst pause….), for det andet fordi jorden, hvor vi bor, er meget leret, og så fordi vi synes vores højbede er mega flotte!

lillehavepånørrebro9De to højbede er L-formede, tegnet og bygget til haven. Det er ikke svært at tegne, heller ikke at bygge (det var jo de andre der gjorde det) ;-). Det eneste der kan være lidt svært er at vælge det gode træ, men det kan betale sig at købe nogle gode brede planker, det holder længere og det ser virkelig flot ud.”

højbedene er designet og produceret af Sylvester, Stines far Flemming og hans kæreste Regitze.
højbedene er designet og produceret af Sylvester, Stines far Flemming og hans kæreste Regitze.

Man kan få trælaster til at skære træplankerne præcist som man ønsker det, fortæller Stine.

Hendes far Flemming er skovløber og har helt styr på det med træplanker og mål og udskæringer, så han og hans kæreste Regitze kom og hjalp med opsætningen på det første højbed, nummer to klarede de selv.

Det bliver der dyrket i højbedene
Der er tre ting der går igen i bedene fra år til år:

lillehavepånørrebro181) Jordbær. Jordbærrene har en hel ’højbeds-vinge’ for sig selv og kommer jo hvert år.

2) Kartofler. Gerne forskellige alt efter hvad der er til overs fra marts/april madlavning.

lillehavepånørrebro113) Tomater. Tomaterne er frø fra hjemmeavl, der oprindeligt stammer fra en pakke økologiske tomat frø fra Tiger.

Derudover skiftes der afgrøder hvert år. F.eks. radisser, gulerødder, grønkål, bredbladet persille, forårsløg og i år har parret besluttet at prøve med majs. De kommer til at stå sammen med solsikkerne direkte i jorden op af væggen ved dækslet.

Bær og frugt
lillehavepånørrebro12Det allerførste der kom til haven var en boblekuvert med 5 jordbærstiklinger – fra Stines mor i Fjellerup, Jylland. De blev plantet i den ene ende af højbed 1 og på 3 år er de blevet til 15 jordbærplanter inkl. den anbefalede udlugning af gamle planter hvert andet år.

Hindbærplanten, som er plantet i det lille jordstykke ved dækslet, var fra SuperBrugsen og giver bær både forår, samtidigt med jordbær, og så også tidlig efterår. Hindbærbusken og jordbærplanterne giver ca. 3-10 knaldrøde bær om dagen når det er sæson.

Der er i efteråret også blevet plantet et æble træ i den ene ende af græsstykket, og forventningens glæde er stor til det lille æbletræ.

lillehavepånørrebro13Solsikkerne ved dækslet
“Solsikker er noget af det flotteste og står så kongeligt ranke op ad den røde murstensmur. Sidste år var der en afstikker som groede flere meter, så vores overbo også havde glæde af den.

lillehavepånørrebro14Vi tørrer solsikke-blomsterne om efteråret og banker frøene fri, og så gemmer vi frø til næste år, men ellers fodrer vi nu mest fugle med frøene,” siger Stine.

 

Den lille sten-sti
lillehavepånørrebro15Den gode høje liguster hæk er virkelig rar i så beboet et område som Nørrebro, men den skygger også for det inderste stykke af haven på sydsiden, hvor solen står lidt lavere om eftermiddagen og aftenen og derfor er det svært at få noget til at gro der.

“Løsningen er en fin sten sti langs det stykke af hækken, som ikke rigtig vil så meget. Så sidste sommer på et par hyggelige soldage, tog vi vores to cykler med kurv og kasse og kørte turen frem og tilbage til Hellerup strand og fandt gode sten i mange former og farver.

lillehavepånørrebro17Indtil videre er det blevet til 3 hygge ture frem og tilbage (man skulle jo også lige have en is, jo). Der mangler lige et par ture endnu inden stenstien er helt færdig. Men mon ikke det bliver i år… vi kan jo godt li’ is!”

GO SOMMER! ønsker Sylvester og Stine

Følg ’Den Lille Have På Nørrebro’ på Instagram @denlillehavepaanoerrebro

 

This entry was posted in Generelt, Urban Gardening-projekter and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Inspirationshaver 1: Den fineste minihave på Nørrebro

  1. Altanhaven says:

    Et godt initiativ med dine indlæg om små byhaver! Jeg synes det er skønt og insprerende at se, hvor kreative folk er til at skabe grønne oaser 🙂
    Sikke en dejlig have Stine og Sylvester har skabt på så kort tid. Og så er jeg lidt misundelig på jordbærplanterne fra Fjellerup, da jeg har tilbragt samtlige somre i mit liv lige præcis dér (i min mormor og morfars sommerhus) og har derfor en særlig tilknytning til stedet. Jordbærplanter med historie – det kan jeg li’ 😉

    Forårshilsner Ane

  2. Det var et fint blik ind i en dejlig oase. Så kreativt og fint skabt!
    Glæder mig til de kommende indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *