”Incredible Edible” – en provinsby i England bliver spiselig

Har I hørt om Todmorden? Det havde jeg ikke, før jeg i går så en video på TEDtalks, hvor en engelsk kvinde ved navn Pam Warhurst fortæller om et rent ud sagt utroligt lokalt initiativ.

Todmorden er åbenbart en helt almindelig (og ganske trøstesløs, antyder hun) engelsk provinsby med en del ubrugt land.

Eller rettere sagt, det var den.

For Pam Warhurst og en gruppe andre frivillige har inddraget jorden til fælleshaver og ikke alene plantet byen grøn med grønsager og frugttræer, men også gjort mad og hvor den kommer fra til et fællesskabs-skabende element i byen.

Hør selv hendes fantastiske fortælling, som ikke blot er ladet med dejlig engelsk humor, men også er en historie om hvor meget det egentlig er muligt at ændre med visioner og engagement.

Det fik mig til at tænke på en undren, jeg tit har haft gennem mine mange år i København – ikke mindst de sidste her på Østerbro, hvor jeg nogle gange har mistænkt Teknik og Miljø-forvaltningen for at have en asfalt-fetish. Hvorfor har man dog valgt at dække så utrolig stor en del af jorden med fliser, beton og asfalt herinde i byen?

I mit kvarter er gaderne brede, og der kunne være så utrolig meget mere grønt uden at det vil tage plads fra trafik eller fodgængere. Og når en lille plet jord endelig ikke er spærret inde i hård belægning, vælger man at sætte en kønsløs bøgehæk..! Hvorfor ikke et æbletræ? Eller brombærbuske? Eller anden spiselig beplantning, der kunne få os til at mødes på gaderne og skabe et fælles ansvar for hvor vores mad kommer fra.

Jeg ser meget frem til, at klimakvarteret bryder de hårde overflader og tænker nyt.

This entry was posted in Generelt, Urban Gardening-projekter, Visioner og spændende ideer and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *