Den gode champignon og hans onde fætter

Forsøg på at dyrke svampemycelium fra champignon-rodstumper - inden muggen overtog det hele.
Forsøg på at dyrke svampemycelium fra champignon-rodstumper – inden muggen overtog det hele.

Jeg lovede tidligere, at jeg ville vende tilbage til den svære version af at dyrke champignon. Den viste sig at være så svær, at det – trods tre forsøg – slet ikke kunne lade sig gøre.

Ræssonnementet var: Det er fint nok at kunne dyrke et færdigkøbt sæt – men det bliver først virkelig sejt, hvis man kan fremavle sit eget svampemycelium.

Så det prøvede jeg, efter denne udmærkede opskrift. Det var bølgepap-i-rulle-metoden, jeg forsøgte mig med. Først langt hen i processen gik det op for mig at det er østershatte, der er omtalt i opskriften – ikke champignons.

Siden har jeg læst at østershatte-mycelium er noget af det nemmeste at opformere – og champignon noget af det sværeste. Det er vel en slags trøst.

Nåmen kodeordet for fiaskoen hedder nok noget med manglende sterilitet. I hvert fald er processen hver gang startet vældig godt op, og de små mycelium-tråde har bredt sig fint på bølgepappet i nogle dage.

Hvorefter den onde fætter Grøn Mug er kommet på besøg og overtaget hele festen i løbet af et enkelt døgn. Adr.

Det har været så klamt, at jeg helt har glemt at tage billeder af andet end opstartsprocessen. Men I er ikke gået glip af noget – sjældent har jeg set en så livskraftig og så ulækker svampevækst.

This entry was posted in Vinterdyrkning and tagged , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Den gode champignon og hans onde fætter

  1. Hm, point for at prøve. Og hvem ved, måske opstår der et marked for mug og så er du klar med dyrkningsmetoderne 🙂

  2. Janne says:

    Tak for opbakningen… Tror jeg satser på østershatte og et nyt forsøg til efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *