Historien om et æbletræ

Der var engang en dreng, som godt kunne lide at plukke æbler. Rigtig godt. Og da han fik en have, var noget af det første, han sagde: ”Så skal vi have et æbletræ!”

I haven var der masser at gøre, og i øvrigt stod der et selvsået rønnetræ der, hvor der skulle være plads til æbletræet. Så derfor blev det efterår, før andre opgaver var løst, og gode venner havde hjulpet med at fjerne rønnetræet.

Men den sidste dag i september kunne drengen – som altså er min dreng – og jeg omsider sætte kurs mod en planteskole for at indkøbe det forjættede frugttræ til nyttehaven.

”Det skal være et Holsteiner Cox,” sagde drengen, og sådan blev det. Vi fandt et fint træ i potte med mange grene. En venlig planteskoledame hjalp med gode råd om hulstørrelse, støttepind, gødning og opbinding, og vi valgte bekvemt at ignorere, at vi hverken havde armkræfter eller hammer til gravning af hul og nedbankning af støttepind.

Begejstringen over træets fine lange grene og fremtidige ydeevne var stor, selv da det viste sig at en Peugeot 108 nok var lige det mindste transportmiddel til opgaven. Vi kørte bogstavelig talt en tur i det grønne.

Da Alfred fik en pind i øret (tøhø…)
Hvordan man pakker en meget lille bil med et æbletræ og diverse.
På plads i haven.

Men ud i nyttehaven kom det, og med gode naboers hjælp fandt det sit nye hjem i vores noget vildtvoksende græsplæne.

Drengens milde skuffelse over, at der ikke var æbler på endnu, er nu erstattet af store forventninger til høsten næste år.

Jeg er glad, hvis bare træet bliver stående i dagens blæsevejr.

This entry was posted in Nyttehave and tagged , , . Bookmark the permalink.

One Response to Historien om et æbletræ

  1. Kirstine says:

    Tillykke med træet – det skal nok blive godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *