Glædelig jul (med ingefær til)

Sidste dagsorden i Storbyhaven i 2017 var for nylig at høste ingefær.

Ikke alene tog plantens skud det meste af det i meget begrænsede lys i spisestuevinduet – den store plastikpotte var også spændt ud fra kant til kant i en betænkelig styrkeprøve.

Så frem for at finde ud af om plastik eller ingefærrod er stærkest, kastede drengen og jeg os ud i at vriste planten fri af pottens greb. Det viste sig at være en fordel at være to – en til at hive og en til at holde i potten.

Op kom den til sidst, så vi kunne knække fine store knolde af hovedknolden. Planten fik lov at beholde 5 skud og så røg den i potten igen med ny jord. Så må vi se om den kan vokse videre.

Og i mellemtiden er den et glimrende juletræ.

Udgangspunktet. Baljen er til inddæmning af jord.
Så kom den fri…
Flot og lækker høst.
Ingefær som juletræ.
This entry was posted in Køkkenhaven i vindueskarmen, Urban Gardening-projekter and tagged , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Glædelig jul (med ingefær til)

  1. Kirsten says:

    Hvordan gjorde du? Smed du bare en lille knold i jorden eller…? Det er jo en supersmuk plante, som jeg tænker kunne gøre sig godt på min kommende altan samtidig med at den forsyner mig med frisk ingefær.

  2. Storbyhaven says:

    Det var en knold som var spiret, som jeg smed i jord i en stor potte. Så gik det helt af sig selv. Læs mere her: http://storbyhaven.dk/ingefaer-i-vindueskarmen/
    Husk at det er en tropisk plante, så med mindre din nye altan (tillykke!) er varm døgnet rundt, så har den det nok bedre i en vindueskarm. Held og lykke!

  3. Kirsten says:

    Tak for svar 👍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *