Gæt et haveskel

Skvalderkål i al sin magt og vælde.

Der er unægteligt ét tema, der går igen, når jeg beskæftiger mig med nyttehaven – ud over forundringen over hvor glad, sådan et stykke jord kan gøre én, naturligvis.

Temaet handler om ukrudt og ikke mindst mængden af det. Ukrudt, og invasive grøntsagstyper. Jo, de sidste findes skam, har jeg opdaget.

Egentlig ville jeg være ret god til at glemme alt om, hvor meget ukrudt, der vælter op af jordlodden på Amager, hvis ikke det var fordi forskellige løse udtalelser med jævne mellemrum ubehageligt mindede om det.

Gode ukrudtsfri naboer
Først var der formanden, som på min forespørgsel om, hvem mine naboer mon var, beroligende sagde: “Det er nogle alletiders naboer, du har – dem får du ikke problemer med ukrudt fra.”

Godt så.

Så var der den fælles arbejdsdag, hvor jeg overhørte et spørgsmål til bestyrelsen, om hvorvidt de var opmærksomme på en have, der godt nok trængte til at få slået græsset, men som i mine uerfarme øjne bestemt lå i det ukrudtsacceptable felt. Jo, den var de skam meget opmærksomme på.

Endelig fortalte min – i øvrigt meget søde – nabo (som er et stortalent inden for rette linjer og ukrudtsfri jord), at når der er overdækket med ukrudtsfilt ved skellet ind til mig, er det for at få kål på peberrod.

Der vel at mærker kommer væltende ind via undergrunden fra mig.

Og at de der jordskokker godt nok er svære at blive kvit. De kommer så også fra min side.

Grønthøstning
Altså afsatte Sønnike og jeg en del af lørdagens besøg i haven til at gøre lidt ved skvalderkålen og alle dens venner. Heldigvis var det ikke svært at se, hvor skellet til naboen lå.

Gæt hvor skellet er….

Til gengæld var det meget svært at identificere stauderne, som jeg mente burde være i bedet, så det hele røg med grønthøstermetoden. Jeg er alligevel ikke meget for stauder.

Der er ingen vej uden om at det skal graves igennem. Men ikke nu. Succeskriteriet er pt at bruge lige så tilpas meget tid på ukrudtet, at det ikke når at sætte frø. Det skylder vi vist naboerne. Men ikke et sekund mere. For det er så meget sjovere at så i køkkenhavedelen.

Desuden er jeg mildest talt i tvivl om, hvordan man får skvalderkålen bragt til hæl de steder, hvor de vokser op midt inde i staudetingene? Altså uden at sidde og finsortere, for det strækker min tålmodighed ved Gud ikke til.

Prioriteterne i orden

Tæppeudsigt den rigtige vej.

Efter 3 m2s rydning samt en flødebolle og en kop te på tæppet blev vi enige om, at der må være nemmere måder på det. Og at vi nok skal finde ud af hvordan.

Så blev der så rart at være, og heldigvis ligger man med ryggen til skvalderkålen på tæppet.

Hvorefter vi gav os til at så rødbeder, udplante ærter og juble over at jordbærene blomstrer og kartoflerne er kommet op.

Jordbærlykke
Kartoffellykke.
This entry was posted in Frø, Nyttehave and tagged , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Gæt et haveskel

  1. Ejvind says:

    Hej!
    Der er kun 2 veje m.h.t. bekæmpelse af skvalderkal, jordskogger o.l.
    1: Round-up!!
    2: Opgravning fuldstændig.

    Mit råd: Betal en havemand et par timer og få det gravet op, og brug din tid til det morsomme.

    K.h. Ejvind

    • Janne says:

      Tak for råd! Round-Up er ikke en mulighed. Den slags tror jeg ikke på 🙂 Havemanden er faktisk en god idé, det vil jeg overveje!

  2. marie says:

    Jeg har sådan set stor sympati både med dig og din nabo. Det må være møgirriterende at få foræret den slags planter af naboen, og det er et stort arbejde at få dem under kontrol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *