Frø for sjov

Radise-, sukkerærter- og spinatfrø.
Radise-, sukkerærter- og spinatfrø.

Nu er jeg jo ikke ligefrem storforbruger af frø her i Storbyhaven – størrelsen sætter klare begrænsninger for, hvor mange frø der er brug for hver sæson. De frøposer, jeg køber, strækker typisk til langt flere år, end frøene bevarer deres spireevne.

Alligevel samler og gemmer jeg frø på denne tid af året – mest fordi det er sjovt. Og så fordi det er en stor tilfredsstillelse at kunne så lige præcis samme type tomat eller peber, der smagte så ekstraordinært godt, til næste år – HVIS nu de sidste frø i den købte pose ikke dur mere.

Sidste år var det mest tomatfrø, jeg kastede mig ud i, og det var en stor succes. Min “Black Plum” tomatplante, der blev til en overstørrelse busk denne varme sommer, stammer fra et frø jeg gemte sidste år.

Her aktuelt er det radise- og spinatfrø, jeg tørrer  og gemmer. Faktisk fik jeg hentet de store radissetoppe med frøstande lidt for sent ind – jeg kan se det spirer lystigt med nye radisser i jorden, hvor de stod (men det er jo også lidt hyggeligt).

Ærter på snor til tørring
Ærter på snor til tørring

Tidligere på sommeren døde mine sukkerærter i en tør periode hvor madmor var i sommerhus… der hang masser af bælge på planten endnu, og nogen af dem kom med op i lejligheden til tørring i det åbne vindue. Spændende om de vil spire næste år – de smagte himmelsk!

Salattræ
Salattræ

Endelig venter jeg lige nu på, om det kan lykkes mig at få lidt frø ud af en salat-blanding, som Mark fra Vertical Veg sendte frø til først på året i forbindelse med det før omtalte online kursus.

En af de tre typer salat i blandingen var særligt velsmagende og flot, så den forsøger jeg nu at få til at gå i blomst, så jeg kan høste frøene. Og mens jeg venter, bliver jeg bare mere og mere imponeret over hvor stor sådan en salat kan blive…

En sød historie er i øvrigt, at min søn blev ved med at fastholde, at en af de andre typer blade i blandingen var gulerødder – og hans smart-ass mor blev ved med at sige at de bare mindede om det… indtil den dag jeg hev resten af dem op og konstaterede, at der hang fine 1½ cm lange gulerødder i bunden. Så fik jeg røg fra den 8-årige!

This entry was posted in Køkkenhaven i baggården, Køkkenhaven i vindueskarmen, Urban Gardening-projekter and tagged , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *