Fire murerbaljer = en køkkenhave

Alfred, Thorkild og Alma sår grøntsager i murerbaljerne.
Alfred, Thorkild og Alma sår grøntsager i murerbaljerne.

Som nogle læsere måske allerede har gættet, siger blomsterhaver mig ikke så meget. Jeg holder af frodighed i al almindelighed, men hele staudedyrkningen fanger mig bare ikke rigtig.

Min have skal kunne spises.

Her står min interesse i en vis kontrast til resten af baggårdens haveudvalg, som jeg for nylig er blevet medlem af. De andre medlemmer er rose-, staude- og prydplante-mennesker. Og det taler virkelig til deres ros, at de reagerede med åbent sind, da jeg foreslog en børnekøkkenhave midt mellem i deres flot plejede blomsterbede.

På den årlige “have”dag i andelsforeningen sidst i april fandt jeg derfor migselv i en tilstand af lyksagelig virkekraft, i færd med at bore huller i bunden af fire store murerbaljer af sort plastik. Sammen med en flok nysgerrige unger fyldte vi derpå baljerne – først med et lag lecasten til dræn, og derpå mange mange kilo liter jord.

Radisser, salat og rødbeder
Radisser, salat og rødbeder sidst i maj

Og så blev der sået: en balje med gulerødder, en med squash, en med ærter og en med radisser, salat og rødbeder. Børnene holdt opmærksomheden på projektet til det sidste, og nu kan jeg til min store tilfredshed konstatere, at den ene efter den anden dagligt slår et slag omkring baljerne, når de kommer hjem fra skole. Bare lige for at tjekke, om spirerne er blevet større.

Det er de. Og det bliver de faktisk dagligt lige nu. Det er sgu stort – både for mig og ungerne.

This entry was posted in Køkkenhaven i baggården and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Fire murerbaljer = en køkkenhave

  1. Mette Schou says:

    Hvor er det en god ide. Så fint! …min have skal kunne spises 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *