Et ikke helt flugtsikret ormeri

Ormeriet, netop da ormene flyttede ind, og stadig var for omtumlede til at finde på narrestreger.
Ormeriet, netop da ormene flyttede ind, og stadig var for omtumlede til at finde på narrestreger.
Ormehuset installeret i kælderen.

Det er nu dag fem som ormeejer, og jeg må sige at spændingskurven har haft en meget skarp opadgående vinkel, i hvert fald de sidste par dage.

Jo, ormene var live, i allerhøjeste grad.

Første nat forholdt de sig stille og roligt og rodede bare en lille smule rundt i den blanding af kokosfibre, fugtigt avispapir og gulerodsskræller, jeg havde placeret dem i i ormehuset.

Det gik jo så fint, at jeg uden videre tøven flyttede dem ned i kælderen, hvor det er meningen at ormeriet skal stå. Og så fik de ellers fred, for man må ikke stresse de små tingester, stod der ikke det medfølgende materiale.

Jeg for min part var helt med på, at det ville tage dem lidt tid at falde til og gå i gang med at spise mit lækre køkkenaffald.

Hvad jeg ikke helt var forberedt på, var at de bare absolut ikke kunne lide kælderen. Som i VIRKELIG IKKE, og tilsyneladende tog de i løbet af weekenden en fælles beslutning om alle sammen at migrere på jagt efter grønnere græsgange.

Dem er der så ikke rigtig nogen af i kælderen, og i øvrigt troede jeg (måske en anelse naivt) at mit fine ormeri var et slags kompost-ormenes Alkatraz.

Not so.

Da jeg tjekkede op på situationen i går mindede scenen i kælderrummet mest om et religiøst masseselvmord i en ormesekt. Alle orme var på vej ud af ormeriet. De sad på siderne, udvendigt og indvendigt, klemt sammen i kø ved enhver sprække, der kunne føre til friheden – og døden.

En god håndfuld af dem havde allerede begået harakiri ved at springe ned på det kolde, støvede kældergulv. Resten var på vej.

Sveden brød frem, måske ikke hos dem, men i hvert fald hos mig.

Et hurtigt tjek rundt i kælderrummet og resten af kælderen gjorde det klart, at de heldigvis ikke var nået længere end max en meter væk fra ormeriet. (Så hvis nogen fra min andelsforening læser dette: I kan sove trygt – der er ikke kompostorme på vej op til jer…)

Masseselvmordet blev afbrudt og ormene med ske hældt indenbords i ormeriet igen. Derefter blev ormehuset i al hast om-installeret i min gang med lyset tændt, låget lukket grundigt med ekstra clips og døren ind til resten af lejligheden solidt lukket.

Hverken sønnike eller jeg er specielt vilde med den løsning.

Imidlertid mener min gode kontakt Darja, der uden probelmer har lavet ormekompost i sin lejlighed i Ljubjlana i flere år i et tilsvarende ormeri, at hvis vi lader lyset være tændt i nogle døgn, vil det få de eventyrlystne orme til at søge ned i det mørke materiale i kassen og falde til ro dér. For lys kan de virkelig ikke lide (og lys er der ikke i kælderen).

Denne artikel bakker hende op. Og nu håber vi så bare på det bedste – og i hvert fald på enden på udbruddene.

This entry was posted in Generelt, Urban Gardening-projekter and tagged , . Bookmark the permalink.

9 Responses to Et ikke helt flugtsikret ormeri

  1. Merete says:

    Jeg kan se det for mig. På vej ned ad trappen møder du en ormevandring på vej op.

  2. Kirsten says:

    Det sker ikke så tit mere, at man får mulighed for at sige: hvad sagde jeg! Og det er svært at lade være, selvom jeg jo faktisk sagde det 😉 intet fængsel er flugtsikkert.

  3. Janne says:

    Haha, Kirsten – ja, jeg tænkte nok at du ville få et kick ud af det! Vi har heldigvis ikke haft flere udbrud siden de blev sat i døgn-lysterapi.

  4. Janne says:

    @Merete: Ja, netop!

  5. Kirstine says:

    Lidt sjovt. Måske mere for os end for dig, dog. Håber der er kommet styr på de små 🙂 (Mine ude i haven er aldrig flygtet. Men de står selvfølgelig også (semi)lyst …)

    • Janne says:

      Der har i hvert fald ikke været flere masseflugtforsøg… men jeg synes godt nok stadig, at de er temmelig eventyrlystne og vandrer hvileløst rundt på vægge og indersiden af låget. De ville helt sikkert også have udforsket min lejlighed på nuværende tidspunkt, hvis ikke jeg havde boltet låget fast med otte clips.

  6. Marianne says:

    Nu spørger jeg om noget indlysende: Er der friske grøntsager de kan spise?

  7. Janne says:

    Hej Marianne,
    jeg bliver af alle rådet til ikke at overfodre fra starten af, men ja, de har lidt gulerods- og æbleaffald, de kan boltre sig med. De lader til at være særligt vilde med halvråddent æble… men det går ret langsomt med at omsætte det endnu. Vist helt normalt.

  8. Undskyld at jeg spammer – men jeg ved at alle der arbejder med at forbedre jord, kompost og ormeri, kan få glæde af vulkanst rockdust. Og samtidg få bedre, større og sundere afgrøder. Læs mere på rockdust.dk og se vores tilbud på barfodet.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *