En ydmyg bøn(ne)

 

En lille håndfuld lilla stangbønner på vægten.
En lille håndfuld lilla stangbønner på vægten.

Der er noget ydmygt over bønner. De gør ikke meget væsen af sig, selv blomsterne er små og næsten undseelige, ofte i hvid eller lys gul.

Og alligevel giver bønner med urokkelig sikkerhed, uanset sort, uanset vejret, et imponerende udbytte på en enkelt plante.

Selv i år, hvor spindemiderne var svært begejstrede for stangbønnerne og først tog livet af de lilla og dernæst de grønne, har de ikke skuffet, når man kigger på høsten.

Borlottobønner på planten først i november - de mangler stadig en anelse for at være helt modne.
Borlottobønner på planten først i november – de mangler stadig en anelse for at være helt modne.

Jeg så dem med deres sidste kræfter frembringe og modne den ene lækre bælg efter den anden. Imponerende.

Sent såede bønner
I år har været eksperimenternes år i Storbyhaven, hvad angår bønner. I foråret havde jeg en del vanskeligheder med at få dem til at spire – og fandt i fjerde forsøg frem til en stensikker metode.

For at have noget klar til den bare jord efter første høst af gulerødder og salat, såede jeg i juni nogle forskelige buskbønner – grønne, yinyang, borlotto og sorte. De røg i jorden i juli, og det eksperiment blev jeg også en del klogere af.

Ideen med sentsåede bønner er nemlig vældig god – men den noget kortere sæson, de har foran sig, betyder at store bønner som borlotto og yinyang faktisk ikke har tid nok til at modne og sætte en ordentlig størrelse bønner i bælgene.

Yinyang der skulle have været sort/hvide i stedet for grå/hvide og borlotto der skulle have haft klare røde aftegninger...
Yinyang der skulle have været sort/hvide i stedet for grå/hvide og borlotto der skulle have haft klare røde aftegninger…

Jeg høstede de første af de to sorter den anden dag – i november! – og farverne på bønnefrøene var nærmest pastelagtige. Jeg tror nok at de skulle have været noget klarere.

De sorte og grønne, derimod – fantastisk høst! Jeg er især en stor fan af de sorte, der ligner skinnende perler, når man bælger dem.

Smukke sorte bønner.
Smukke sorte bønner.

En enkelt plante strækker selvfølgelig ikke langt, men pladsmangel er jo betingelsen i Storbyhaven.

Så jeg har tørret de sorte perler til en vintersuppe og synes alligevel at det lugter lidt af gamle dages nøjsomhed og vinterforråd.

This entry was posted in Køkkenhaven i baggården, Urban Gardening-projekter and tagged , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to En ydmyg bøn(ne)

  1. Hvor er de sorte fine! Hvilken sort er de?

  2. Janne says:

    De hedder Black Turtle – jeg mener, jeg købte dem hos Albinus Frø. Jeg har også fået smagt på dem nu, og de smager skønt og ser fine ud i suppe eller tomatsovs 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *