En nem spiretest

Jeg var hurtigt ude med at så de første frø til Storbyhaven i år – allerede i februar satte jeg tre forskellige slags mini-auberginer i gang.

Jeg plejer ellers at vente til slutningen af marts – der er ikke lys nok i mine vinduer før – men de tre auberginer blev sat til at koge under vækstlyset i håb om en tidlig afgrøde senere.

Det blev et noget skuffende resultat. Én ud af tre auberginefrø spirede. Muligvis var der for lidt varme i vindueskarmen; muligvis var der noget galt med frøene.

Under alle omstændigheder kunne en del venten forgæves nok have været undgået, hvis jeg havde spiretestet frøene først.

Men bedre sent end aldrig, så for første gang har jeg foretaget en spiretest.

Altså en test, hvor man tjekker spireevnen i et sæt frø, så man ved 1) om de kan spire, og 2) hvis ja, hvor høj er spireprocenten? (Dvs hvor mange skal man regne med at så for at minimum én af dem spirer…)

Fire forskellige slags frø spiretestes på vatrondeller.
Fire forskellige slags frø spiretestes på vatrondeller.

 

Det er selvfølgelig smartest at gøre dette INDEN vækstsæsonen går i gang, så man ved tidligt om nogle af ens frø er blevet for gamle. Men så forudseende var jeg ikke.

Nå, men det er meget nemt, og jeg har fundet en vejledning, som jeg har fulgt, på Havenyts hjemmeside.

Det er såre enkelt. Man lægger en lille smule frø ud på et par fugtige vatrondeller, f.eks. på en tallerken eller i en muffinform. Sørger for at skrive en label, så man kan huske hvilke frø, det er. Dækker det hele til med en pose eller husholdningsfilm, så der er 100% luftfugtighed omkring frøene. Stiller det lunt. Og voila – i løbet af ret få dage kan man konstatere, om frøene begynder at spire.

De spirede gulerodsfrø kunne vældig godt lide at komme over i lidt jord.
De spirede gulerodsfrø kunne vældig godt lide at komme over i lidt jord.

Med mine auberginefrø ser det ud til, at de pauvre resultater i februar skyldtes frø med dårlig spireevne. Ét ud af de ti frø i testen har sat en lille spire – resten er mugnet i stedet. Purløgsfrøene var stendøde.

Gulerodsfrøene fra den spændende gamle variant af en mørklilla rod var der til gengæld godt gang i – de spirede alle sammen.

Og så havde vi balladen med at skulle smide levende frø ud igen – så vatrondellen blev lempet over i et mælkekarton med jord, hvor frøene forhåbentlig med tiden og lidt udtynding kan blive til 3-4 rigtige gulerødder.

This entry was posted in Frø and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *