Den fineste Pak Choi

 

Gendyrket gulerods-ende
Gendyrket gulerods-ende

Jeg har ikke haft så meget held med mine gendyrkede grøntsager de sidste par uger (og med gendyrkede grøntsager mener jeg jo altså re-growth som omtalt her på bloggen først på året).

Eller jo, gulerods-ender sprutter fine grønne blade op på stribe, og forårsløg sparker grønne stængler frem for tredje gang – men bladgrøntsagsstumperne har virkelig ikke haft det godt i Storbyhaven på det seneste.

Både salat og fennikel er afgået ved rådnedøden og et par nyplantede spidskåls-ender er bestemt ikke vilde for at vågne til dåd igen. Måske hader de bare november lige så meget som jeg.

Gendyrket Pak Choi
Gendyrket Pak Choi

Én succes er der dog – jeg kan dagligt forundres og frydes over den fineste gendyrkede pak choi (eller bok choi) i min vindueskarm – en asiatisk bladgrøntsag, der er genial i wokretter og pænt svær at opdrive i et almindeligt supermarked.

Da jeg stoppede rodstumpen ned i jorden var der ikke andet end et par mikroskopiske og forkrøblede inderste gulhvide blade tilbage på den. Og se den nu! Og fornøjelsen bliver altså kun større af at jeg har temmelig mange mislykkede forsøg på at dyrke pak choi fra frø bag mig…

Tak i øvrigt til Persilles Hjemmedyrk for den gode danske oversættelse af re-growth: Gendyrk.

This entry was posted in Køkkenhaven i vindueskarmen, Urban Gardening-projekter and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *