Champignonhøst fra kælderen

Klar til den første champignonhøst!
Klar til den første champignonhøst!

Nogle gange genoplever jeg den her fantastiske følelse af ærefrygt og forundring, som jeg husker fra min barndom, når jeg så noget nyt og virkelig vildt.

Det er oftest, når jeg har held med et nyt eksperiment i Storbyhaven – jeg bliver simpelthen slået med en slags ur-forundring over, at det kan lade sig gøre. Og en følelse af at jeg bare er et lille instrument noget meget, meget større – naturens under, urkraften i verden, kald det hvad man vil.

champignon 2Sådan havde jeg det i dag, da jeg – efter faktisk at have glemt bakken med champignon-mycelium i kælderen i nogle dage – tog låget af champignonsættet. Og der sad fire faste hvide champignon af en seriøs størrelse og struttede af iver efter at blive høstet.

Jamen er det ikke mageløst? Og utroligt at man med så lille en indsats kan frembringe noget så perfekt? Jeg bliver helt rørstrømsk… og glæder mig for vildt til svampestuvning i aften.

Ok, fire svampe er selvfølgelig ikke meget hvis man er en familie på en fem-seks stykker, men vi er kun to, og drengen føler intet andet end gennemført væmmelse ved tanken om at putte en champignon i munden, så JEG skal smovse.

This entry was posted in Vinterdyrkning and tagged , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Champignonhøst fra kælderen

  1. merete says:

    Jo, virkelig mageløst. Ikke nok med at du dyrker have i storbyen, du gør det året rundt.

  2. Janne says:

    Tak Merete 🙂

  3. Imponerende! De ser virkeligt appetitlige ud!

  4. Janne says:

    De smagte også fantastisk … og vejede en hel del mere end købe-champignons på samme størrelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *