Adieu, kål

Jeg har undret mig over, at mine kål ikke rigtig har gjort ansats til at sætte hoveder. Jeg mener, det er vel ligesom indskrevet i genetikken at det er det, de gør…?

Nå, men nu kan det faktisk også snart være lige meget. Begivenheder uden for min kontrol har forlængst overhalet min plan om at “undersøge det” eller noget andet tilsvarende vagt.

Da kålnettet røg for et par uger siden, troede jeg naivt, at den største fare var de par hvide kålsommerfugle, der flakser rundt over haveforeningen i tilsyneladende endeløs jagt på hinanden. Ak, glade uvidenhed!

To dage efter kålen blev sluppet fri var den gennemhullet. Virkelig hullet.

En tilbundsgående undersøgelse fandt ikke en eneste larve på bladene, men derimod cirka halvtreds velvoksne voldsnegle og en hær af deres noget mindre efterkommere – efter de varierende størrelser at dømme både børn og børnebørn.

Det var vist alligevel lykkedes nogen at lave sneglebabyer i mit jordbærbed.

Skulle nogen være interesserede kan jeg oplyse, at favoritten på menuen for sneglenes gilde i kålbedet var spidskål, skarpt fulgt af naboerne rødkål og hvidkål. Da de kom til grønkålen i enden af bedet var de tilsyneladende blevet for mætte til at gumle videre.

Den strutter så flot som nogensinde. Resten er der ikke meget tilbage af.

Kålgildet endte i sneglenes version af The Red Wedding (og er du ikke Game Of Thrones fan, så siger navnet vist det hele alligevel).

Måske har rygtet spredt sig – siden har jeg ikke fundet en eneste voksen voldsnegl i kålen.

Omvendt er der heller ikke er meget tilbage at komme efter.

Efter festen.

Men ellers går det godt i haven! Frodig og grøn og givende – vi slutter lige med et par stemningsbilleder.

Når man prøver at nå toppen af majsen og begejstres fordi den bare er for høj…
Overmandet af succes – det kniber med at finde indgangen til bønnetipien.
Dagens høst på verdens grimmeste plastiktæppe.
Bønnen er på længde med min underarm. Siger det bare.
Tre bier i en græskarblomst – det tegner godt.
Naboens solsikker er middagstallerkenstørrelse.

 

This entry was posted in Nyttehave and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Adieu, kål

  1. Marie says:

    Bortset fra kålbilledet ser det hele forrygende godt ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *