Årets svøbe

Nogle gange bliver man lidt træt.

Aubergine med begyndende pletter...
Aubergine med begyndende pletter…

Som f.eks. da den ellers hastigtvoksende sorte miniaubergine i vindueskarmen pludselig begyndte at få mærkelige gule pletter på bladene.

Eller da den fra England hjemhentede trombasquash spirede frem misdannet og krøllet, og alle tre agurker også fra en meget ung alder fik plettede og krøllede blade.

Måske er det bare sådan, det er at dyrke, og jeg har ikke udviklet hård hud nok endnu, fordi de første to år i Storbyhaven gik som en leg – ikke et kryb i sigte, ikke en bønne der nægtede at spire.

Siden må jeg sige, at det er gået lidt ned af bakke, og efter skadedyrsinvasionen sidste år er jeg vist en smule touchy. Jeg er virkelig ikke indstillet på endnu en sæson med massedød.

... og når pletterne ikke mere er pletter, men felter.
… og når pletterne ikke mere er pletter, men felter.

I år lader det så til, at det er en virus, vi (altså planterne og jeg) skal lægge arm med. Muligvis agurkemosaikvirus, muligvis tobakmosaikvirus, informerer mine søde internationale venner i The Vertical Veg Club mig. Suk.

Åbenbart er der ikke meget at gøre, når skidtet først angriber. Sørg for ikke at smitte de andre planter (rør ikke ved noget) og klip alle inficerede blade af (as if! så er der jo ingen blade tilbage…)

Jeg har heldigvis fundet en mere pragmatisk tilgang, som holder humøret oppe: Ud med alle de dumme agurker og squash, som alligevel ikke rigtig vil bide til bollen. På tur i plantecenter og købe fin rask frilandsagurk, der røg direkte i en potte i gården. Ha!

Og så har jeg forspiret en ny trombasquash på arbejde – en tilsyneladende virusfri lokalitet.

Auberginen kæmper videre og har sat et væld af blomster og to små frugter allerede. Den klarer sig, tror jeg.

Eneste tilbageværende spørgsmål er, hvordan jeg får desinficeret min lejlighed, så virus ikke finder et permanent hjem her. For ved nærmere eftertanke var det vist samme problem, der overmandede mine agurker sidste år, før spindemiderne tog over og afsluttede arbejdet. Hmm.

This entry was posted in Køkkenhaven i baggården, Køkkenhaven i vindueskarmen and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Årets svøbe

  1. Arhem altså, det er da heller ikke let! Kan det have noget at gøre med at planterne får i underkanten af lys i vindueskarmen og derfor bliver lidt sarte? Det forklarer selvfølgelig ikke de to første fede år …

  2. Janne says:

    Ja, det har helt sikkert noget at sige! Og så at de står helt urimelig tæt i de heftige forspiringsmåneder indtil det er varmt nok i gården… alting spreder sig jo med lynets hast, når planterne står og gnubber albuer. Og de to første fede år var der vist ikke nær så mange planter, hrm hrm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *