Monsterskokker – en ny sort?

Forleden var min ven Kurt med i haven. Kurt har hus og have på Sydsjælland og er – viste det sig – en autoritet på alt fra stauder til hindbærplantning til identifikation af afgrøder ved hjælp af lange, tørre stængler.

Tre stik med greben, og så væltede det frem.

Han fik lynhurtigt genkendt sidstnævnte stængler som jordskokker – i parentes bemærket samme stængler, som jeg med en vis portion sikkerhed i stemmen havde fortalt sønnikke var resterne af stokroser. Hrm.

Da stænglerne findes i stort omfang på den skyggefulde plet ved siden af haveskuret, er det et godt bud at der ligger en større guldgrube af jordskokkeknolde i undergrunden. Ikke dårligt.

Guld i undergrunden
Noget mere kom det bag på mig, at jorden absolut heller ikke var tom i toppen af haven, da vi gav os til at grave for at sætte Kurts medbragte hindbærplanter.

Kæmpejordskok med husorm.

Godt nok havde der også været et par tørre stængler i den ende, (- dem havde jeg så fået identificeret som de afdøde rester af et par høje solsikker, som på en eller anden måde havde mistet hovedet… -) men intet kunne have forberedt mig på den herlighed, der pludselig væltede frem.

Kæmpeknolde, jordskokker på størrelse med min håndflade, så krogede og knoppede at en af dem kom med egen om- og indviklet fed regnorm. Faktisk skulle den trækkes ud af omviklingerne for at slippe.

Jeg var kortvarigt overbevist om at være faldet over en helt ny sort, men den illusion fik min havekyndige kumpan dog hurtigt punkteret. Han mente i stedet, at de blot havde ligget flere år i jorden.

Uanset hvordan de så er blevet til, så skulle der kun en enkelt af den slags monsterskokker til at lave en pæn grydefuld suppe. Som smagte godt. Det samme gjorde jordskokkepizzaen.

I renset udgave. Jo, det er kun én.

Men jeg forudser at menuen i det lille hjem et stykke tid frem få en vis overvægt af én bestemt ingrediens, og nu er jeg løbet tør for ideer.

Kender du nogle gode jordskokkeopskrifter?

Jordskokkepizza.
Posted in Nyttehave | Tagged , | 2 Comments

Storbyhaven version 2.0

Jeg har trippet rundt om computeren nogle uger og taget tilløb til at skrive dette indlæg.

Ikke fordi der skal stå noget skidt, tværtimod. Men ideen med bloggen er at skrive om at dyrke have uden have. At finde på de kreative løsninger på tredje sal og i baggården. At bruge manglen på jord som brændstof for at vise, at gu’ kan man alligevel dyrke sin egen mad.

Og nu er præmissen ligesom faldet.

Jeg har fået have. Den lader vi lige stå lidt…

Godt 120 m2 gloriøs, fed, frugtbar engmuld til MIG. Jeg føler mig rig, nej, jeg føler mig faktisk som en milliardær. Jeg er beruset, begejstret.

Det er lige før jeg mærker en snert af dårlig samvittighed over at ét menneske kan få råderet over SÅ MEGET JORD. Så mange muligheder.

Og jeg har også fået skur, græs og vistnok et par stauder

Forhåndskvababbelser
Inden jeg sagde ja tak til det lille stykke himmerige – læs: nyttehave på Amager – var jeg dog igennem en perlerække af en helt anden slags følelser. Angst og bekymring først og fremmest.

Kan mit noget skrantende helbred mon holde til arbejdet på sådan en jordlod? Vil det hele gro til over hovedet på mig, fordi arme og fødder sætter ud? Når man lever med kroniske smerter er kroppen altid en joker.

Vi må se. Gravearbejdet er den største hurdle. Men er der ikke noget, der hedder No Dig Gardening?

Og så har jeg jo min helt egen John Deere – Alfred på næsten 12, der var i skolehaverne sidste år, og som nok ved hvordan den kartoffel skal lægges.

Alfred er mest lykkelig, når han bruger en dag på at hugge brænde eller grave trærødder op i sin fars sommerhus. Den jord skal nok få nogle tæsk, hvis jeg stikker ham en greb i hånden. Pt er han, utroligt nok, om muligt endnu mere begejstret ved udsigten til haven end jeg.

I det hele taget viser både venner, kolleger og mine studerende en uventet (og uopfordret) entusiasme ved udsigten til at give et nap i nyttehaven. Så min lille jordlod på Kløverengen bliver nok også en del af min undervisning af de unge mennesker på LevAs. Stærke unge folk, der kan slide i det… 😉

Spritnye haveredskaber, der bare venter på forår

En liiiiiille smule overdrevet
Så jeg har overgivet mig til fornøjelsen ved at udsigten til alle de nye muligheder.

Fuldstændig ude af stand til at prioritere har jeg tømt min frøkasse, tegnet en haveplan, lavet en såplan, bestilt ekstra frø på nettet, hjemhentet tre forskellige slags læggekartofler og brugt et beløb der der svarer til flere par nye sko på (primært) letvægtshaveredskaber. Jo, det findes faktisk.

Åh lykke.

Bloggens dilemma
Men tilbage til bloggen, og det dilemma, den nu er centrum i.

Skal jeg fortsætte med at blogge? Jeg elsker det jo, og det har været så sjovt at give ideer videre til folk i samme situation som mig – altså dem uden have.

Nu er jeg blevet en af de priviligerede med adgang til rigtig muld. Og der findes allerede hundredevis af køkkenhaveblogs. Dér kan jeg vist ikke bidrage med noget nyt.

Hmm.

I første omgang er jeg ikke helt tilbøjelig til at lægge bloggen i graven. Der bliver jo så meget nyt at skrive om – nyt for mig, altså. Nye afgrøder at lege med! Så mange nye havegadgets at afprøve!

Så jeg fortsætter bloggen, men præmissen bliver en anden. Tror jeg nok. Jeg tygger lige lidt mere på den…

Så klar!
Posted in Grej og gadgets, Nyttehave | Tagged , , | 5 Comments

Vindueskarmsgrøntsager i P4

Dagen i dag bød på en glad nyhed for alle os, der kan lide selv at dyrke det, vi spiser: Vi er ikke en lille, nørdet minoritet! (… som det ellers er nærliggende at konkludere ud fra både fjerne og nære bekendtskabers ansigtsudtryk, når jeg ruller mig ud om tomater i baggården og agurker i vindueskarmen).

Nej, hele 43 procent af vi danskere har dyrket grøntsager og krydderurter derhjemme i løbet af det seneste år, viser årets Madinddeks, en undersøgelse af danskernes madvaner. Undersøgelsen er lavet af Madkulturen, der er en institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

I den anledning havde de gode folk på P4 København fået medlidenhed med alle de mennesker, der ikke er så heldige at eje en have, altan eller tagterrasse – for kan man egentlig dyrke noget i sin vindueskarm?

Enter Storbyhaven. Jeg blev fluks udråbt til ekspert og interviewet om vindueskarmsdyrkningens muligheder og begrænsninger her i eftermiddag i DR Byen.

Hvis nogen har lyst til at høre mig kloge den i cirka fire minutter, kan linket til udsendelsen findes her. Jeg er på cirka en time og ni minutter inde.

Bloggen indeholder også flere indlæg om vindueskarmsdyrkning, blandet andet dette.

Posted in Urban Gardening-projekter | Leave a comment

Tilmeldingen til kursus i Urban Gardening er åbnet!

Så er det ved den tid på året igen…

Nu er chancen der, hvis du drømmer om at komme igang med at dyrke dine egne grøntsager på din altan og lige trænger til det sidste skub – eller hvis du allerede er i gang i baggården men mangler frisk inspiration.

Jeg underviser som de foregående år på et grundkursus i Urban Gardening hos FOF, hvor du kan lære alt, hvad du har brug for for at blive bybonde og hjemmedyrker.

Kurset starter i februar 2017 og foregår på Østerbro, hvor vi mødes fem onsdage frem til juni.

På kurset lærer du at dyrke dine egne grøntsager på begrænset plads i byen. Vi dyrker spirer og mikrogrønt i vinterkøkkenhaven i vindueskarmen, og vi ser på oplagte krukke-grøntsager, frø, såning, jord, potter, vanding, gødning m.m., til den udendørs køkkenhave i baggården, tagterassen eller på altanen.

Gulerødder beskåretModuler på kursus i Urban Gardening – Køkkenhave i byen:

1. Vinterkøkkenhaven i vindueskarmen Spiredyrkning, gendyrk, mikrogrønt, lav din egen kompost under køkkenvasken  

2. Drømmetid: Planlæg din have
Gode potte-grøntsager, sol og skygge, vind, havetyper i byen, tips til at udnytte begrænset plads, lav din egen haveplan, frøbestilling på nettet  

3. Sæsonstart
Frøbytte, frøs holdbarhed, jord/vækstmedium, potter, krukker og beholdere, lav små potter i avispapir, forspiring, vanding

4. Så vokser det!
Såning udenfor, gødning, ompotning og afhærdning, boost din brugte pottemuld, letvægtsmaterialer til altanen, bestøvning, lav din egen selvvandende potte

5. Den første høst
Pasning og pleje, stiklinger, hvad kan du høste nu, skadedyr og sygdomme, sådan når du en høst mere, frøhøst, sådan strækker du din dyrkning ind i efteråret og vinteren.

Er det noget for dig? Meld dig til på FOF’s hjemmeside.

Posted in Urban Gardening-projekter | Leave a comment

Over and out – for nu

Hyppige læsere af bloggen vil have bemærket, at det har været så som så med indlægshyppigheden denne sæson.

Dels har der bogstavelig talt ikke været meget have i år på grund af det monstrøse renoveringsprojekt, vi har og har haft fornøjelsen af i min andelsforening; og dels har andre ting optaget opmærksomheden.

Derfor har jeg konkluderet, at der er brug for en blogpause. De næste måneder går Storbyhaven i annonceret dvale, mens jeg funderer lidt over, hvordan mine haveplaner – og dermed bloggen – skal se ud fremadrettet.

Tak for at I har læst med hertil – og på genhør.

Smuk gendyrket spidskål - god vintersæson!
Smuk gendyrket spidskål – god vintersæson!

 

Posted in Generelt | Tagged , | 1 Comment

Om åbne havedøre, hyggebeklædning og alvorlige internet-abstinenser

Selvom man ikke skulle tro det, når man ser på vejret derude, så går sommeren på hæld, og dermed er det blevet tid til den lovede evaluering af mit eksperiment med kolonihavelivet.

Den aften jeg valgte at lufte ud med lyset tændt.
Den aften jeg valgte at lufte ud med lyset tændt.

7 uger i to forskellige kolonihaver i Gladsaxe blev det sammenlagt til.

Uheldig timing
Ideen var at rykke af gårde, mens ejendommens monstrøse renoveringsprojekt støjede og støvede sig gennem sommeren derhjemme, men i et tilfælde af nærmest rituel håndværkerforsinkelse er det lykkedes mig at rykke direkte hjem til opstart af arbejdet i min lejlighed.

I skrivende stund banker fire lidt for unge kloakfolk faktisk ud og ind af bagdøren og op og ned af bagtrappen, mens de støber nye faldstammer i en giftig dunst af smeltet plastik. Ude på stilladset højtryksspuler nogen facaden, og i undergrunden rumler metrotunnelgravemaskinen Eva.

Halleluja for en larm!

Nyplukkede stikkelsbær - uhm.
Nyplukkede stikkelsbær – uhm.

Anderledes fredeligt var der i kolonihaveland. Grønt og fint og til tider lige lovlig køligt.

Alt i alt var det en mægtig lærerig oplevelse på både godt og skidt, bl.a. med den overraskende erkendelse, at jeg er meget mere storbychic, end jeg bilder mig ind.

Lessons learned – i uproriteret rækkefølge:

– Man skal ikke lufte ud med lyset tændt, når mørket er faldet på. Myggene i Gladsaxe er jumbojetstørrelse og flyver i flok direkte mod nærmeste lyskilde.

Hængekøjen - behøver jeg at sige mere?
Hængekøjen – behøver jeg at sige mere?

– Visse hængekøjer har været trampoliner i deres tidligere liv, og motorik trænet på Østerbro er slet, slet ikke tilstrækkeligt til at tæmme dem.

– Der er ikke noget, der slår at sidde under et tæppe på den overdækkede terrasse, mens mørket falder på. Det burde være en menneskeret at have sådan en.

– Gamle utætte træhuse bliver meget kolde og fugtige om natten, når dagtemperaturen max rammer 15 grader.

– Hjemmelavet stikkelsbærsyltetøj er fuldstændig vidunderligt…

– … men hjemmelavet blommesyltetøj slår det alligevel. Det er en himmerigsmundfuld.

Klematisen på den overdækkede terrasse.
Klematisen på den overdækkede terrasse.

– Der er ingen grund til at slæbe pænt tøj med ud fra forestillingen om at man nok gerne vil se ordentlig ud, når vennerne kommer på besøg. Nej, man gider ikke skifte.

– Jeg elskede udendørsbadet. Elskede det!

– Dræbersnegle er endnu mere ulækre, end man tror.

– Der bliver mørkt om natten i Gladsaxe. Afledt af ovenstående pointe foretages natlige udflugter til toilettet i udhuset absolut bedst med lommelygte.

– Det er faktisk temmelig hårdt at bo to steder og altid lige mangle noget. Især når de tilgængelige transportmidler er cykel og S-tog.

– Jeg skal aldrig mere residere 4 uger et sted uden en ordentlig internetforbindelse. Ja, vi taler både abstinenser og frustration.

Mest af alt blev jeg nok bekræftet i, at det er dyrkningen af køkkenhave, jeg brænder for. Og det var der ikke rigtig noget af, de steder jeg havde lånt/lejet.

Så selvom der var sååå fint med blomster i det grønne, så kan jeg ikke rigtig sige mig fri for … at have kedet mig lidt.

Den overdækkede terrasse - så fin, så fin.
Den overdækkede terrasse – så fin, så fin.
Posted in Generelt | Tagged , | 2 Comments

Agurketid

Der er lidt stille her på bloggen, for jeg er jo flyttet hjemmefra i sommer. Jeg afprøver kolonihavelivet, mens det støjer og støver derhjemme – mere om det i et andet indlæg.

Det betyder at mine agurkebørn fra forårets agurke-eksperiment er alene hjemme på Østerbro, overladt til mit bedste bud på sommerferievanding og mine sporadiske besøg.

Agurken har indtaget vinduet.
Agurken har indtaget vinduet.

Til min store overraskelse er de ikke døde af manglen på opmærksomhed. Indrømmet, helt godt ser de ikke ud, men de er stadig levende nok til at tage det meste af lyset i stuen og producere flere fine agurker.

Den udendørs agurk
Den udendørs agurk

Jeg beholdt tre planter fra eksperimentet, to i lejligheden og én i gården. Det er første gang det er lykkedes mig at have en agurk udendørs.

Den står i en hjemmelavet selv-vandende potte og ser faktisk ud til at stortrives. Agurkerne på den er lidt bagefter de andre, til gengæld kommer der mange.

I hvert fald nu, hvor det endelig er blevet lidt sommeragtigt.

Agurk krammer varmerøret.
Agurk krammer varmerøret.

 

Posted in Køkkenhaven i baggården, Køkkenhaven i vindueskarmen | Tagged , , | 2 Comments

Så er den basilikum barberet

Succesen i krydderurtekarmen – som beskrevet i sidste indlæg – har siden da udviklet sig urskovsagtigt.

Det vokser og vokser...
Det vokser og vokser…

Mit basilikumtraume er blevet vendt til tordnende selvtillid, dog fulgt af en anelse bekymring: Hvad bruger man så meget frisk basilikum til så hurtigt?

Førsteverdensproblemer, tænker du – men med tanke på tidligere tiders eklatante basilikumfiaskoer er det ligesom ikke et problem, jeg har skullet forholde mig til før…

Der er følgelig blevet spist rigtig meget tomatsalat i det lille hjem på det seneste – men her i lejligheden er der kun én tomatsalatspiser, og jeg kan nu også godt lide en smule variation fra tid til anden.

Skåret - næsten - ned til benet. Eller stænglen.
Skåret – næsten – ned til benet. Eller stænglen.

På vej i blomst
Succesen begyndte også at blive presset af basilikumskovens tydelige sigten efter at springe ud i et flor af blomster.

Hvilket den selvfølgelig også gerne må – men jeg vil egentlig helst, at den venter lidt endnu. For jeg vil gerne tage frø af de blomster, og så er der jo ikke meget sjov tilbage ved spisningen. Tror jeg da.

Bevares, jeg har aldrig før holdt en basilikum i live længe nok til, at den kom i nærheden af at sætte blomster, men hvis man kan sammenligne med salat, så er bladene i hvert fald ikke værd at sætte tænderne i, når den først blomstrer.

Så jeg tog en drastisk beslutning og skar krydderurteskoven – to slags basilikum og en filtret masse af iransk timian – grundigt ned.

Så langt ned som jeg kunne se ansats til nye blade i bladhjørnerne. Det burde holde den i skak et stykke tid.

DSC_2539Tilbage står nu at få lavet en pæn mængde pesto.

Posted in Køkkenhaven i vindueskarmen | Tagged , , | 4 Comments

Når noget bare lykkes

Den der følelse, når noget bare lykkes – især efter flere magre år i den afdeling – jamen, der er jo intet der slår den. Og når succesen så endda inkluderer en gadget… ren lykke.

Krydderurtevinduet mod gården. Jeg ville have svoret at det får for lidt lys pga væggen i baggrunden, men det går fint!
Krydderurtevinduet mod gården. Jeg ville have svoret at det får for lidt lys pga væggen i baggrunden, men det går fint!

Det er mit vindue med krydderurter – Mrs. Burns’ citronbasilikum, Purple Flowered basilikum og iransk timian – der i den grad gør mig lykkelig i år, at jeg flere gange dagligt lige må hen og stryge fingrene gennem de struttende og duftende grønne blade.

Frøene fik jeg fra England og Saudiarabien i frøbytte her i vinter i “min klub” – Vertical Veg Club, som samler folk fra hele verden, der dyrker køkkenhave på lidt plads.

En anbefaling
Jeg kan på det varmeste anbefale klubben, både fordi jeg har lært en masse gennem den, men også fordi det er herligt at være i virtuelt selskab med (hovedsageligt) engelske damer, der er langt mere nørdede omkring krukkekøkkenhavedyrkning end jeg selv.

Det er altid godt med en gadget
Men tilbage til krydderurterne. Jeg har tidligere nævnt potten med sugekoppen, der har vist sig at være genial til basilikum. Det er den stadig, nu med citronbasilikum’en i.

Selvvandingspotte fra Ikea til venstre.
Selvvandingspotte fra Ikea til venstre.

Sidste år købte jeg en såkaldt selvvandende potte i porcelæn fra Ikea, der viste sig ikke at vande noget som helst. Jeg tror snoren, der skulle hente vandet op fra reservoiret i bunden, var for tynd.

Efter at jeg gav den et ordentlig stykke filt at suge på, går det helt anderledes strygende. Både timian og basilikum elsker det.

Og timianen dufter på magisk vis af nigella frø, selvom den så vidt jeg kan læse mig frem til ikke har det fjerneste med nigella at gøre…

Posted in Grej og gadgets, Køkkenhaven i vindueskarmen | Tagged , , , , | 6 Comments

Succesfuld agurkespiring – the plot thickens…

11 dage inde i agurkeeksperimentet må jeg melde, at forvirring hersker.

Jeg havde forestillet mig mange ting, men havde alligevel ikke fantasi til at overveje et scenarie, hvor samtlige nyspirede agurkeplanter ser sunde ud.

Tiden tærer på ordenligheden i eksperimentet, men spiringen er god.
Tiden tærer på ordenligheden i eksperimentet, men spiringen er god.

Hver og en. Kimblade OG første blad. Som jo plejer at være sygeligt udseende og forkrøblet. Hmm.

Nogle stykker er godt nok slet ikke spiret, men det var forventeligt, da frøene var temmelig gamle. Og der er ingen sammenhæng mellem jordtype, vand eller overdækning med hvilke potter, der er spiret noget i.

Og altså heller ingen sammenhæng med, hvilke planter der ser sunde ud. For det gør de alle sammen.

Eneste fællesnævner for dem alle er, at de har stået under vækstlyset siden de blev sået – kan det virkelig være så enkelt, at der bare ikke var lys nok?

Den største agurk er blevet for stor til sin pose, og har fået en hel klokke til eget forbrug. Nu banker den dog også hovedet mod loftet her.
Den største agurk er blevet for stor til sin pose, og har fået en hel klokke til eget forbrug. Nu banker den dog også hovedet mod loftet her.

Projekt videnskabsagurk fortsætter
Jeg undres. Ser lige tiden an lidt endnu. Muuuuligvis er der tegn på sygdom på vej på den største af planterne. Muligvis er jeg bare paranoid.

Eller muligvis griber jeg efter et halmstrå, der kan forhindre, at jeg om få uger står med 10 velvoksne agurkeplanter i lejligheden.

Videnskabeligheden er nu også gået hen og blevet lidt flosset i kanten undervejs. Jeg har valgt for små poser til overdækning, så det er svært at blive ved med at holde luften ude. De små agurker kæmper virkelig for at få plads til at udvikle sig.

Og det der med at vande 12 små potter, der står tæt op og ned af hinanden, har det med at resultere i at overskudsvand dræner ud omkring bunden i én stor fælles pøl, så alle får glæde af begge slags…

Endnu holder jeg dog fast i mit skema. Det kan jo være at nogen af planterne senere bliver syge, og nogen ikke gør. Og så står jeg klar til at konkludere alt hvad jeg overhovedet kan.

 

 

 

Posted in Køkkenhaven i vindueskarmen | Tagged , | 8 Comments