Haverundtur

Måske har I lyst til at se, hvad der vokser i Storbyhaven i år?

Nu hvor tørken lader til at have sat en effektiv prop i snegletilvæksten, og Alfred har slæbt kande efter kande med vand (her tror vi på børnearbejde), er der faktisk lagt an til en ret fantastisk succesrate. I hvert fald indtil videre.

Så derfor et galleri over årets afgrøder:

Bønner, selvfølgelig. Og ærter i baggrunden. Forrest fire knoldselleri, gave fra min nabo.
Kartofler – tre slags fordelt rundt i haven. Hamlet (supertidlig), Asparges (middeltidlig) og Sava (middelsen).
Vi smovser i Hamletkartofler allerede.
I GrowCampen er der ærter, salat, fennikel, buskbønner, hvidkål og spidskål – alt det som blev ædt af sneglene sidste år. Pt er status at GrowCampen fint holder snegle over ½ cm ude. Imidlertid er der nogle små grå sataner, der alligevel er kommet til salaten. Men ikke mere end at vi stadig får vores del.
Squash, hvide majs og gule og røde rødbeder. I forgrunden tre georginer, der nok blev sat lige lovlig sent… (nej, de er ikke kommet op endnu).
Løg og gulerødder (indrømmet, pt meeeget små). I baggrunden to grønkål og et palmekål under fleece – ikke for varmen, men for duen. Ved siden af jordskokker, hvidløg og tre asparges.
Krydderurtebed. Ej, jeg er så glad for det krydderurtebed. Bagved majsmarken med sukkermajs, en hokaido og en melon.
Jordbær, som desværre har været lidt en skuffelse i år efter de enorme mængder sidste år. De har bare ikke fået vand nok. Og duen igen. Næste år får de net på. Hvidløg mellem planterne.
Der blev sat fire æbler på vores nye æbletræ. Regnen i går slog ét af. Her er to af de tilbageværende tre. Vi tror på det!
Vi har også et brakbed med masser af ukrudt og kål i stok. Og et drivhus med tomater, der hastigt er ved at dø. Muligvis af skimmel?

Vi kan også prale af nybyggeri. Kanten mellem have og sti er en fødselsdagsgave fra min ven Kurt, der kom med værktøj og effektivitet og badabum havde lavet kant og fin overgang til græsstien.

Man kan blive gladere for sådan en kant, end man tror. Nu vælter min gode havejord ikke ud på grusstien, hver gang det regner. Ikke at det har været noget særligt problem på det seneste, men alligevel.

Og så ser det jo tæske godt ud. Nærmest som om det i sig selv giver mindre ukrudt, om end ikke trimmet græs.

En anden fødselsdagsgave hænger nu på skuret. Så kan insekterne godt flytte ind.

Posted in Generelt, Grej og gadgets, Nyttehave | Tagged , , , , , , , | 4 Comments

En perfekt cocktail i haveland

Enhver der har besøgt et engelsk havecenter ved, at det typisk er en smuk, frodig og lækker-på-den-lidt-rodede-måde type oplevelse.

Store roser hænger overdådigt over hegn, de enkelte afdelinger er afgrænset af pergolaer med clematis – i det hele taget oser det så  meget af engelsk haveromantik, at man næsten glemmer, at stedet er der for at sælge noget.

Citronkage med chilihonning

Og der er altid et lille hjørne med en te- og kagecafé.

Englænderne har forstået, at kombinationen af kageindtag og haverelateret hobbyindkøb er noget nær en perfekt cocktail. En hellig alliance, om man vil.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at caféhjørnet booster deres salgstal på frø, redskaber og planter.

En dansk planteskole er til sammenligning en noget mere … hmm, firkantet affære. Lange lige rækker af planter opdelt efter art og type. Misforstå mig ikke, jeg elsker skam at købe ind i havecenter, men der mangler nu lidt sjæl, når man har prøvet den engelske model.

Heldigvis er der nogen herhjemme, der også har  luret det med caféen i det grønne salgstempel.

Gartneri Toftegaard – indgang til drivhuscaféen ved traktoren…

I weekenden tog jeg på udflugt til Gartneri Toftegaard i Vedskølle syd for Køge, på papiret for at indkøbe krydderurter til haven – men nok ligesåmeget for at afprøve deres drivhuscafé.

Gartneri Toftegaard er et økologisk gartneri, og de er især kendt for deres tomater, chilier og krydderurter. Har du aldrig været der, kan jeg varmt anbefale det. Og ikke kun fordi de serverer en fabelagtig citronkage med chilihonning i den fine, fine café.

Her er i det hele taget meget fint – lige fra smukke kroge mellem drivhusene og blomstrende krydderurtebede til det bølgende omkringliggende landskab.

Gårdhave mellem drivhusene
Selvfølgelig har Gartneri Toftegaard også et seriøst insekthotel

Udvalget af krydderurter er imponerende og jeg fik suppleret de purløg, oregano, lavendel, rosmarin, anisisop og mynteplanter, jeg allerede havde i mit bed, med purpursalvie, appelsinsalvie, citrontimian, stevia, engelsk basilikum og citronverbena.

Færdigt krydderurtebed efter hjemkomsten

Hvis man alligevel er på de kanter, kan jeg også anbefale en tur 2 km længere ned af vejen til Vallø Slot, hvor parken er åben for besøgende og lige nu pragtfuld at se – og fyldt med meget højrøstede frøer.

… Har jeg i øvrigt fået nævnt, at jeg skal på havetur til England til sommer? Mere om det til den tid.

Posted in Grej og gadgets, Nyttehave | Tagged , | Leave a comment

En ikke helt ingeniør-agtig opsætning

Tadaa… teltdrivhus opsat, hvor naboen og jeg forsøger at slå en peberrod ihjel med presenning. Win-win. Og skulle det vælte, så er der også plads til det!

Nu vi er ved den tekniske begavelse… faktisk så er GrowCamp’en ikke den eneste nyerhvervelse i Storbyhaven i år.

Min mor har nemlig skænket mig et lille telt-drivhus, som min søster og jeg for nogle år siden gav hende i fødselsdagsgave, importeret fra England.

Siden har hun og min far bygget sig et virkelig seriøst drivhus med mustenssokkel, spir på taget, automatisk vandingssystem og brændeovn – et såkaldt driverhus – men det er nu en ganske anden historie.

Hvorom alting er, så blev teltdrivhuset mildest talt blæst af banen af konkurrencen og er derfor havnet hos mig.

Vupti, vupti, ritsch
Til min store glæde var det ikke spor svært at sætte op, og det giver endda en lidt festivalagtig vibe fra sig, hver gang man lyner op ind til planterne.

Fluks blev fire kapilærkasser installeret med forspirede tomater, chili og pebre. Og fluks blev vandslangen rullet ud og kapilærkasserne fyldt op.

Knap så fluks viste det sig at være, da døren (som faktisk er en hel aflynelig side) skulle lynes til omkring de nye installationer. For skønt min mor havde forsikret, at der fint kunne være fire kapilærkasser i teltet, så viste det sig at være en sandhed med visse modifikationer.

“Ritsch” sagde sammenføjningen mellem telt og bund, da jeg insisterede på at det skulle kunne lade sig gøre. Øv.

Når naboer bør tie stille
Bedre blev humøret ikke, da min havenabo ved synet af det fine nye drivhus tørt bemærkede: “Ja, den råber jo ikke ligefrem ‘ingeniør!’, den dér opsætning”.

Hmf. Han har desværre ret. Da jeg storsvedende kastede mig ned på bænken og studerede drivhusteltet på afstand, var det svært ikke at bemærke en vis slagside.

Heldigvis hverken letter eller vælter det foreløbig. Der er vel 50 liter vand i hver kapilærkasse.

Og naboen blev tilgivet, da han venligt tilbød at hjælpe med både den ingeniørmæssige ekspertise og muskelkraften til at få drivhuset i vater, når engang tomaterne har drukket første portion vand.

Det hjalp også, at han kastede en række forspirede, gule rødbeder oven i handlen.

Posted in Grej og gadgets | Tagged , , , , | 2 Comments

Den dag jeg mødte min gadget-grænse

Jeg har aldrig betragtet mig selv som specielt teknisk ubegavet. Faste læsere af bloggen vil vide, at jeg med stor fornøjelse gennem årene har leget med et utal af havegadgets og -dimser, mere eller mindre tekniske – uden de store udfordringer.

Men til en rigtig nyttehave passer naturligvis større gadgets end til en vindueskarm, og i weekenden havde jeg nær mødt mit Waterloo på den front.

En virkelig stor gadget

Færdig GrowCamp

I forbindelse med efterårets udsalgs-stime – ikke længe efter at sneglene havde rundbarberet min kål, tror jeg – købte jeg mig en GrowCamp. Det er et højbed med overbygning af net, som skulle kunne holde snegle og kålsommerfugle ude.

I udgangspunktet en virkelig smart sag, når salat, ærter, bønner, kål og snart sagt alt andet faktisk blev til snegleføde, så snart det kom op ad jorden sidste år. Fiberdug reddede en del ved at holde de glubske horder ude indtil planterne blev store nok til at modstå angrebene, men det var nu en noget omstændelig løsning.

Altså lod jeg mig lokke af den forjættende, sneglesikrede GrowCamp. Lidt samling, og så har man en løsning for hele sæsonen. Me like.

Hvad kælderen slugte

Der sås ærter inden nettet kommer på.

Siden efteråret har kasserne med højbedets dele så stået og ventet i kælderen, og det var allerede her at det begyndte at gå lidt galt. For der er godt nok blevet stoppet meget ind i det kælderrum siden.

Ergo havde jeg hverken erindring om eller udsyn til, at GrowCampen kom i TRE og ikke TO kasser, som var alt hvad drengen og jeg fik med ud i haven i første omgang.

Overbevist om min egen ufejlbarlighed tolkede jeg det som, at firmaet havde sendt mig et ufuldstændigt bed og brugte første udpakning på at være sur. For nu var det jo for sent at reklamere.

Tilbage på matriklen på Østerbro valgte jeg heldigvis at tjekke bag hynder, kapilærkasser, kælk og maling og fandt kasse nummer tre.

En brugsvejledning og overlevelsesguide
Hvis man således er lykkedes med at finde alle kasser til sin GrowCamp frem, kan jeg bidrage med følgende viden:

  1. Det tager ikke 10-15 minutter at samle højbedsrammen, som firmaet påstår. Nej, nej, nej. I hvert fald ikke hvis man løbende nagler den sammen med de medfølgende dimsedutter.
  2. Jeg kan i den forbindelse varmt anbefale, at man IKKE putter nagle-dimsedutterne i løbende, men først til aller, aller sidst, når man er sikker på at alle dele vender rigtigt.
  3. Skruer havde været bedre. Utrolig meget bedre. Skruer kan nemlig skrues ud igen, når man får skruet dem i det forkerte hul. Det er rimelig svært med dimsedutterne. Og tro mig, der er virkelig mange huller at vælge imellem på en GrowCamp.
  4. Det er absolut bedst at pakke alle dele ud, før man begynder. Også til net-overbygningen. Så opdager man nemlig, at der er ting, der skal gøres i forbindelse med overbygningen INDEN man putter nagle-dimsedutterne i højbedsrammen. Og når de allerede har været vristet ud med vold én (eller flere) gange under samlingen af rammen, er de bare ikke super funktionelle mere.
  5. Afsæt goooood tid. Vær i zen. Vær to.  Og sæt aldrig en dimsedut i, første gang du tror du ved, hvor den skal sidde.

Nu er vi jo ikke dem, der giver op ved lidt modgang, så efter tre besøg i haven med GrowCampen øverst på programmet står den færdig. Drengen ville gerne vide, hvordan vi gør, når den skal pilles ned igen, og svaret på det spørgsmål er uhyre enkelt: Det skal den ikke. Som i aldrig.

Nu er jeg mest spændt på, om nettet stadig sidder på, næste gang vi kommer i haven. Det har blæst en del, og jeg forestiller mig allerede, at jeg skal en tur haveforeningen rundt efter det sorte nettelt, alt imens sneglene er kravler over rammen og har gemmer sig i jorden, så de er skjult INDE i højbedet, når nettet kommer på igen. Gys.

Det er ikke for svage sjæle at have nyttehave.

Posted in Grej og gadgets, Nyttehave | Tagged , , | 6 Comments

Kartoffelfest

Vi spiste de sidste kartofler lige efter jul. Hvilket nok siger mere om vores beskedne forbrug af kartofler end om størrelsen eller holdbarheden på sidste års høst.

Ikke desto mindre havde vi en fest med at dyrke dem, så det skal vi naturligvis igen i år. Og  vi vil gerne høste meget tidlige kartofler.

Da begrænsningens kunst ikke er én jeg mestrer særlig godt, bragte jeg i dag tre gange 2 kg læggekartofler hjem fra planteskolen til forspiring. Hamlet, Asparges og Sava – tidlig, middeltidlig og middelsen. Så er vi vist dækket ind.

Nogle af dem skal i øvrigt hjælpe med at gøre et af de gamle staudebede anvendeligt – kartofler skulle være så gode til jordbearbejdning, og det er der mildest talt behov for. Men mere om det en anden gang.

Der spires
Forspiringen af kartofler har i flere år været lidt et mysterium for mig. Lyst eller mørkt lokale? Fugtig eller tør luft? Koldt eller varmt? Alt for mange variable at forholde sig til, især når man bor i lejlighed.

Resultatet har i hvert fald ofte været indtørrede, runkne knolde – eller spirer på flere håndsbredder, der knækker før de kommer i jorden.

Men i år har jeg læst op på lektien – husker ikke præcist hvor jeg fandt det, men jeg tog noter, og den køreklare opskrift på tidlige kartofler lyder tilsyneladende:

  1. Forspir fra sidst i februar et LYST og KØLIGT sted (15-18 grader).
  2. Opvarm jorden med klar plastik fra midt i marts, ca. 14 dage.
  3. Læg kartoflerne i den øverste, lune del af jorden. Hyp mere jord over. Læg plastikken på igen.
  4. Erstat plastikken med fiberdug på buer, når kartoffeltoppene er kommet op.
  5. Høst først i juni.

Kartoffelparty
Det skulle man jo ikke mene er raketvidenskab, men faktisk er det allerede gået galt for mig ved punkt 1. Bare se på datoen! Vi taler jo overhovedet ikke februar mere (selvom man skulle tro det, når man kigger ud af vinduet).

Det lyse og kølige sted er også lidt en udfordring. Temperaturen i skuret er 0, på loftet 7, i kælderen 10 og i lejligheden 21. Dermed er jeg løbet tør for mulige forspirringslokationer.

Så nu er der kartoffelparty i sengen på børneværelset, mens drengen er hos sin far og der kan lukkes ned for varmen. Det bliver lige akkurat en femdagesfest, før værelsets beboer er retur og forventer at kunne benytte sin seng i et nogenlunde opvarmet rum.

Vi håbe at kartoflerne er klar til køligere eller varmere temperaturer derefter. De kom ud af poserne med en vældig masse spirer allerede, så egentlig ser nogen af dem helt klar ud.

Men udenfor daler sneen…

Posted in Frø, Nyttehave | Tagged , , | 4 Comments

Nyt kursus: Spirer, mikrogrønt og gendyrk

Så er det ved at være kursussæson igen, og som de foregående år kan du komme på kursus i at dyrke køkkenhave i byen hos FOF. Underviseren er yours truly.

Boost din smootie og pimp din sandwich
Mens vi venter på at det for alvor bliver havesæson, har du også en anden mulighed: du kan lære at dyrke lækre vitaminbomber af spirer og mikrogrønt i vindueskarmen – det er let, det er billigt og det giver et pift til de fleste måltider.

Det foregår over et par timer en enkelt aften først i marts, hvor vi også kommer til at kigge på, hvordan du kan gendyrke resterne af de grøntsager, du henter hjem fra supermarkedet.

Vil du gå glip af det? Nej, det tror jeg ikke! Det foregår 8. marts kl. 17 på Østerbro, og du kan tilmelde dig lige her: Spirer, mikrogrønt og gendyrk

Har du mere lyst til at lære, hvordan du kommer i gang med at dyrke køkkenhave på lidt plads, foregår det søndag d. 15. april på Frederiksberg. Du kan tilmelde dig her: Urban Gardening – workshop, men du skal nok ikke vente for længe – holdet er næsten fyldt op.

Posted in Køkkenhaven i vindueskarmen, Kursus i Urban Gardening, Vinterdyrkning | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Den bedste julegave. Ever.

Som de fleste forældre er jeg lidt subjektivt begejstret, når det drejer sig om min søn. Han er jo et vidunder, intet mindre. God, sød, klog, skæv, kreativ og helt fantastisk nørdet.

Så generelt er jeg noget forudindtaget til den positive side, når han finder på noget. Men i år blæste han mig alligevel bagover for at have udtænkt den bedste og sjoveste julegave, der bare rammer bulls eye i hans mors have- og gadget-elskende hjerte.

Må jeg præsentere: Kiksekufferten!

Kiksekuffert

Omhyggeligt lakeret så musene ikke gider gnave i den (måske) og lige så omhyggeligt fyldt med 8 forskellige slags kiks. Vores Prinzenrolle-dage er så absolut et overstået kapitel.

Den kommende havesæson kan vi beværte gæster og os selv med et 5-stjernet kikseudvalg på plastiktæppet i nyttehaven. Vi bliver jo nok nødt til at opgradere siddeunderlaget, så det kan matche sådan en limousine af en kuffert.

Nu kan foråret bare komme an.

Posted in Grej og gadgets, Nyttehave | Tagged , | 1 Comment

Glædelig jul (med ingefær til)

Sidste dagsorden i Storbyhaven i 2017 var for nylig at høste ingefær.

Ikke alene tog plantens skud det meste af det i meget begrænsede lys i spisestuevinduet – den store plastikpotte var også spændt ud fra kant til kant i en betænkelig styrkeprøve.

Så frem for at finde ud af om plastik eller ingefærrod er stærkest, kastede drengen og jeg os ud i at vriste planten fri af pottens greb. Det viste sig at være en fordel at være to – en til at hive og en til at holde i potten.

Op kom den til sidst, så vi kunne knække fine store knolde af hovedknolden. Planten fik lov at beholde 5 skud og så røg den i potten igen med ny jord. Så må vi se om den kan vokse videre.

Og i mellemtiden er den et glimrende juletræ.

Udgangspunktet. Baljen er til inddæmning af jord.
Så kom den fri…
Flot og lækker høst.
Ingefær som juletræ.
Posted in Køkkenhaven i vindueskarmen, Urban Gardening-projekter | Tagged , | 3 Comments

En nominering – Haveblog Award 2017

Haveblog Award 2017

Selv efter mange års blogning kan det stadig af og til komme som en overraskelse for mig, at nogen læser med.

Som nu det (for mig) ganske ukendte firma Sparpedia, som ovenikøbet synes så godt om Storbyhaven.dk, at de har nomineret bloggen til en “Haveblog Award 2017“.

Så kan man da kun blive glad 🙂

Vi er ni blogs, som er nominerede til at få Sparpedias kåring som årets bedste haveblog 2017, og jer der læser med, kan vælge, hvem der vinder.

Så hvis du kan lide min – eller en af de andre blogs – så gå ind og stem! Det kan du gøre her på deres hjemmeside.

Sparpedia er en håndfuld tekstforfattere, som gerne vil hjælpe folk til at spare penge, når de handler på nettet. Hvordan de i den sammenhæng lige er kommet på at uddele en haveblogaward, kunne jeg ikke helt gennemskue (men det skal de ikke høre et ondt ord for!), så jeg spurgte. Her er hvad Lise fra Sparpedia svarede:

“Sparpedia er en hjemmeside, hvor vi samler alle de bedste tilbud og rabatkoder på nettet, så vores brugere har samlet dette ét sted og ikke skal lede igennem alle de forskellige webshops for at finde de bedste tilbud. Grunden til, at vi laver denne type konkurrencer, er, at vi gerne vil opbygge gode relationer med bloggere inden for mange forskellige kategorier, så vi forhåbentlig sammen kan skabe værdi for begge vores sider.”

Herfra siger jeg tak både for nomineringen og for eventuelle stemmer der flyder i min retning.

Posted in Visioner og spændende ideer | Tagged , | 2 Comments

Resultatopgørelsen

Sæsonen går på hæld, og mens dagene er for våde og kolde til nogen særlig fed haveoplevelse, er der masser af tid til at fundere og gøre status.

Der var jo mange, mange store planer i foråret. Bunker af frø, der skulle prøves af, nu krukkemål og nabohensyn ikke længere udgjorde en begrænsning. Haveplaner blev lagt og lagt om igen. Masser af eksperimenter.

Hvad gik så godt, og hvad gik skidt? Hermed opgørelsen for 2017 i nyttehaven.

Succes’er: 

  • Kartofler og løg – minimal indsats, maksimalt udbytte. Det er en vinder! Selv de mest glubske snegle gad ikke kartoffeltoppene. Undtagelsen er aspargeskartoflerne, der nok smagte fabelagtigt, men for halvdelens vedkommende rådnede i jorden, fordi jeg ikke vidste, at de er nogle primadonnatyper, der suger enhver form for svamp og råddenskab til sig.
  • Der tørres bønner i stuen.

    Bønner – bortset fra at bønnetipien groede så voldsomt til, at man ikke kunne komme ind i den allerede først på sæsonen, var det en overvældende succes. Efter at have spist kogte bønner tre gange om ugen i en måned blev vi enige om at lade resten modne til tørrede bønner. Hermed konstateret, at der trods alt er grænser for hvor mange bønner to mennesker magter.

  • Udvalg i majs.

    Majs – bare det, at de har sat kolber med årets sommer, er en dundrende succes. Sukkermajsene smagte pragtfuldt, mens indianermajsene (røde, blå og regnbuefarvede, plus diverse udgaver midt imellem, takket være krydsbestøvning) nok mest er egnede til mel eller pynt. Muligvis popcorn.

  • Squash – næste år nøjes vi med en halv plante. Max.
  • Hindbær – hvem kunne vide, at man kan plukke hindbær non-stop i to måneder?
  • Jordbær – kort, men godt. 15 kg på to uger, på trods af, at bedet modnede lige så mange snegle som jordbær. Som så meget andet i haven var jordbæroplevelsen … eksplosiv.
  • Grønkål – faktisk er det utroligt hvor langt en enkelt plante rækker i at forsyne to mennesker. Vi har 10.
  • Rabarber – fem planter er nok. Virkelig nok. Men fordelen ved mit rabarberbed er, at det dækker mange m2, hvor der så ikke kommer ukrudt, så de bliver.
  • Jordskokker – egentlig er det snyd at regne dem med blandt succes’erne, for jeg har hverken lagt dem eller passet dem, men ikke destomindre danner de en mindre skov bag skuret. Og vi har nok til en hær, så alle der selv gider grave dem op, kan få en sæk med hjem.
  • Bolchebede i roestørrelse.

    Bolchebeder – er i flere tilfælde vokset til roestørrelse og bolchestriberne ligner årringe på et træ. Man kan vel med en vis ret diskutere, om det er en succes, men her i vores første sæson er alt høstbart, som er stort, omgærdet med stor begejstring.

  • Snegle – åh jo da, i tusindtal.
  • Ukrudt – også her har devisen været jo større, jo bedre. Vi tror ikke på bar jord.

Rum til forbedring:

  • Gulerødder – det gik så godt, mens der groede løg i rækkerne mellem gulerødderne. Derefter blev de omgående mineret af orm. Liv i jorden, min bare..
  • Gult “Queensland Blue”-græskar.

    Græskar – well, de dækker godt for ukrudtet. Vi har haft tre typer, der hurtigt dannede én stor lykkelig græskarfamilie i heftig krydsbestøvning. Hvilket resulterede i, at de blå kæmpegræskar er gule (men dog store), de orange kæmpegræskar er orange (men pyntegræskarstørrelse) og pyntegræskarene vist mest har givet gener videre til de to andre typer.

  • Krydderurtebed – fik lov at gro til et stort vildnis, og insekterne elskede det. Selv fik vi ikke meget glæde af det, bortset fra fundet af et tre kilos græskar midt i det.
  • Årets blomkålshøst.

    Kål – blev et tagselvbord for sneglene, da bionettet røg af. Perforering er ordet. Flere satte ikke hoveder, eller (for blomkålens vedkommende) leverede så minimal en høst trods enorme planter, at det næsten var til at fnise over. Kålen ligger i nedrykningsfare til fiskokategorien.

Fiaskoer:

  • Ærter – en sneglefavorit. Kun de lilla levede ud over småplantestadiet.
  • Porrer – spirede aldrig.
  • Salat – rundbarberet ved spiring, gentagende gange. Vi har ikke spist ét hjemmedyrket salatblad i sommer.
  • Buskbønner – barberet ind til grenene, ingen høst.
  • Ananaskirsebær – havde det drøngodt under en klokke i foråret og blev senere ret store. Men sæsonen var ikke lang nok til at bærene modnede.
  • Tomater og pebre – det er bare ikke frilandsplanter. Lidt frugt, men forholdsvis bitter og mange, mange umodne tomater.

Alt i alt har det været en prima sæson, uanset vejr, snegle og alt det, der ikke var kræfter til. Jeg har til min store overraskelse været fuldstændig i indre fred med, at det pæne udtryk for havens tilstand var “frodig”, mens et mere kritisk blik nok ville have kaldt den tilgroet. Rutiner, der beskytter mine forskellige skavanker fra at lide overlast i haven, er fundet og indarbejdet.

Drengen og jeg har tilbragt skønne, skønne eftermiddage på tæppet i solen på den langhårede græsplæne med at spise madpakker og kiks, og med at rose os selv og hinanden for, hvor godt det var, at vi sagde ja til den have. Vi har konstateret at der næsten altid er læ på vores lille plet, vi har grillet pølser med venner, fået hjælp med det tunge, uddelt høst til naboer og drømt om at få malet skuret.

Et gevaldigt løft i livskvalitet – det er, hvad den have er.

Posted in Frø, Nyttehave | Tagged , , , , , , , | 2 Comments