Hvad ukrudtsdugen gemte

Et anfald af klarsyn og realisme (og et godt råd fra en veninde) fik mig tidligt på foråret til at overdække et stort stykke af haven med ukrudtsdug.

Klarsynet tilsagde mig, at der ikke var nogen som helst chance for, at jeg ville nå til det stykke før hvad end, der lå af frø i jorden, var vokset mig over hovedet.

Siden har et pænt antal kvadratmeter henligget under dække af sort filt med den uskyldige antagelse, at så ville ukrudtet ikke gro.

Imidlertid har jeg den sidste tid med tiltagende bekymring iagttaget, hvordan ukrudtsdugen for hvert besøg har rejst sig nogle centimeter yderligere fra jorden i store, bløde bølger. Og da jeg i går fik det trukket lidt til side, viste det sig da også at et eller andet i den højtteknologiske løsning er gået helt galt.

Jo, den er god nok. Der HAR været ukrudtsdug over alt det grønne.

Ikke alene var der en tæt urskov af frodiggrønt, uidentificerbart ukrudt under dugen (hvordan er det overhovedet muligt?) – der var også en del sporadiske asparges, som ikke så ud til at være blevet hindret sønderligt af tildækningen.

Enlig asparges med let bøjet hoved.

Nu var det jo lidt uventet, at der var aspargesbed lige der, hvor majsen skal stå – og også temmelig upraktisk, at de står rimelig spredt og i øvrigt er ved at blive opslugt af ukrudt.

Så de blev flyttet, men ikke helt så vupti, som jeg havde forestillet mig, og stik imod Karna Majs råd, viste det sig, da jeg bagefter slog “flytning af asparges” op.

Asparges har åbenbart en meget stor rodklump (som det lykkedes mig at hakke noget ufølsomt over i forsøget på en relokering) og bryder sig bestemt ikke om at blive flyttet. Så det er nok tvivlsomt, om de overlever.

Nå pyt. Jeg har nu også altid tænkt, at det der med asparges er lidt et spild af plads, for blot at kunne høste nogle få stilke hvert forår.

I modsætning til majs, der jo sætter viiiildt mange kolber pr plante. Hrm.

Ups, der var mange rødder.
Posted in Nyttehave | Tagged , , , , | Leave a comment

Gæt et haveskel

Skvalderkål i al sin magt og vælde.

Der er unægteligt ét tema, der går igen, når jeg beskæftiger mig med nyttehaven – ud over forundringen over hvor glad, sådan et stykke jord kan gøre én, naturligvis.

Temaet handler om ukrudt og ikke mindst mængden af det. Ukrudt, og invasive grøntsagstyper. Jo, de sidste findes skam, har jeg opdaget.

Egentlig ville jeg være ret god til at glemme alt om, hvor meget ukrudt, der vælter op af jordlodden på Amager, hvis ikke det var fordi forskellige løse udtalelser med jævne mellemrum ubehageligt mindede om det.

Gode ukrudtsfri naboer
Først var der formanden, som på min forespørgsel om, hvem mine naboer mon var, beroligende sagde: “Det er nogle alletiders naboer, du har – dem får du ikke problemer med ukrudt fra.”

Godt så.

Så var der den fælles arbejdsdag, hvor jeg overhørte et spørgsmål til bestyrelsen, om hvorvidt de var opmærksomme på en have, der godt nok trængte til at få slået græsset, men som i mine uerfarme øjne bestemt lå i det ukrudtsacceptable felt. Jo, den var de skam meget opmærksomme på.

Endelig fortalte min – i øvrigt meget søde – nabo (som er et stortalent inden for rette linjer og ukrudtsfri jord), at når der er overdækket med ukrudtsfilt ved skellet ind til mig, er det for at få kål på peberrod.

Der vel at mærker kommer væltende ind via undergrunden fra mig.

Og at de der jordskokker godt nok er svære at blive kvit. De kommer så også fra min side.

Grønthøstning
Altså afsatte Sønnike og jeg en del af lørdagens besøg i haven til at gøre lidt ved skvalderkålen og alle dens venner. Heldigvis var det ikke svært at se, hvor skellet til naboen lå.

Gæt hvor skellet er….

Til gengæld var det meget svært at identificere stauderne, som jeg mente burde være i bedet, så det hele røg med grønthøstermetoden. Jeg er alligevel ikke meget for stauder.

Der er ingen vej uden om at det skal graves igennem. Men ikke nu. Succeskriteriet er pt at bruge lige så tilpas meget tid på ukrudtet, at det ikke når at sætte frø. Det skylder vi vist naboerne. Men ikke et sekund mere. For det er så meget sjovere at så i køkkenhavedelen.

Desuden er jeg mildest talt i tvivl om, hvordan man får skvalderkålen bragt til hæl de steder, hvor de vokser op midt inde i staudetingene? Altså uden at sidde og finsortere, for det strækker min tålmodighed ved Gud ikke til.

Prioriteterne i orden

Tæppeudsigt den rigtige vej.

Efter 3 m2s rydning samt en flødebolle og en kop te på tæppet blev vi enige om, at der må være nemmere måder på det. Og at vi nok skal finde ud af hvordan.

Så blev der så rart at være, og heldigvis ligger man med ryggen til skvalderkålen på tæppet.

Hvorefter vi gav os til at så rødbeder, udplante ærter og juble over at jordbærene blomstrer og kartoflerne er kommet op.

Jordbærlykke
Kartoffellykke.
Posted in Frø, Nyttehave | Tagged , | 4 Comments

Evnen til at sige pyt

Årets haveeventyr ser ud til at blive god træning for min evne til at putte i pytkassen.

Ved weekendens ankomst til nyttehaven mødte følgende syn os nemlig:

Have til venstre – ryddet, gravet, revet og luget (muligvis med pincet). Ikke et enkelt uskyldigt stykke ukrudt i sigte.

Have til højre – to venlige veninder i fuld gang med at bringe haven op på førnævnte lods standard, om ikke ved brug af pincet, så i hvert fald med noget meget fintandet værktøj.

Have i midten (det er vores):

– øverste tiendedel ryddet … sådan da, med greb;
– stort stykke overdækket nødtørftigt med ukrudtsfilt, i erkendelsen af at ja, måske når vi det ikke, før vi bliver overmandet
– rabarber på vej op i tæt kamp mod horder af skvalderkål
– krydderurtebed, tja, urterne kommer fint op, det samme gør alt muligt andet
– staudebed – øh, ja, jeg håber, de der stauder vokser hurtigt, for ellers er der i hvert fald noget andet der gør
– og så er der det skyggefulde område ved skuret, hvor jordskokker og skvalderkål ser ud til at leve en lykkelig og frodig sameksistens.

Jordskokker og skvalderkål bag skuret.

Men pyt. Vi når det, vi når. Jeg håber bare mine naboer er lige så gode til at sige pyt. Eller har lyst til at øve sig i det.

For som min mor sagde, da hun var på visit: “Jeg kan da egentlig godt forstå, de har sat det der skel ned i jorden mellem din have og deres.”

Skellet er noget bølget plastik, der muligvis går langt ned og med lidt held holder noget ude eller inde. I mit tilfælde skvalderkål. Inde, altså.

Skide godt, Egon
Nå, men ellers var besøget lykkeligt. Havebænken, som jeg fik til min fødselsdag for nylig, har fået monteret brædder under benene, så vi nu kan sidde og nyde frodigheden uden at synke ned i den.

Mejsekassen – også en gave – er hængt på skuret, og nok skvalderkål i staudebedet ryddet væk til at få sommerfuglebusken i jorden.

To kartoffelbede made by Alfred. Stier og udretning by Janne.

Gravemaskinen Alfred gjorde kort proces med kartoffelstykket. Han går meget lidt (som i overhovedet ikke) op i om bedene får samme bredde og længde i begge ender, men han kan grave, kultivere og få smidt kartofler i jorden på no time.

Wham, bam, thank you M’am.

Vi overvejede kort om de burde dækkes over med fleece, men endte med at sidde på bænken og rose os selv for velgennemført arbejde i stedet.

For pyt, de kommer jo nok op alligevel. I hvert fald nogen af dem. Og ellers kommer der helt sikkert noget andet.

What’s not to like?
Posted in Nyttehave, Urban Gardening-projekter | Tagged , , , , | 6 Comments

Monsterskokker – en ny sort?

Forleden var min ven Kurt med i haven. Kurt har hus og have på Sydsjælland og er – viste det sig – en autoritet på alt fra stauder til hindbærplantning til identifikation af afgrøder ved hjælp af lange, tørre stængler.

Tre stik med greben, og så væltede det frem.

Han fik lynhurtigt genkendt sidstnævnte stængler som jordskokker – i parentes bemærket samme stængler, som jeg med en vis portion sikkerhed i stemmen havde fortalt sønnikke var resterne af stokroser. Hrm.

Da stænglerne findes i stort omfang på den skyggefulde plet ved siden af haveskuret, er det et godt bud at der ligger en større guldgrube af jordskokkeknolde i undergrunden. Ikke dårligt.

Guld i undergrunden
Noget mere kom det bag på mig, at jorden absolut heller ikke var tom i toppen af haven, da vi gav os til at grave for at sætte Kurts medbragte hindbærplanter.

Kæmpejordskok med husorm.

Godt nok havde der også været et par tørre stængler i den ende, (- dem havde jeg så fået identificeret som de afdøde rester af et par høje solsikker, som på en eller anden måde havde mistet hovedet… -) men intet kunne have forberedt mig på den herlighed, der pludselig væltede frem.

Kæmpeknolde, jordskokker på størrelse med min håndflade, så krogede og knoppede at en af dem kom med egen om- og indviklet fed regnorm. Faktisk skulle den trækkes ud af omviklingerne for at slippe.

Jeg var kortvarigt overbevist om at være faldet over en helt ny sort, men den illusion fik min havekyndige kumpan dog hurtigt punkteret. Han mente i stedet, at de blot havde ligget flere år i jorden.

Uanset hvordan de så er blevet til, så skulle der kun en enkelt af den slags monsterskokker til at lave en pæn grydefuld suppe. Som smagte godt. Det samme gjorde jordskokkepizzaen.

I renset udgave. Jo, det er kun én.

Men jeg forudser at menuen i det lille hjem et stykke tid frem få en vis overvægt af én bestemt ingrediens, og nu er jeg løbet tør for ideer.

Kender du nogle gode jordskokkeopskrifter?

Jordskokkepizza.
Posted in Nyttehave | Tagged , | 2 Comments

Storbyhaven version 2.0

Jeg har trippet rundt om computeren nogle uger og taget tilløb til at skrive dette indlæg.

Ikke fordi der skal stå noget skidt, tværtimod. Men ideen med bloggen er at skrive om at dyrke have uden have. At finde på de kreative løsninger på tredje sal og i baggården. At bruge manglen på jord som brændstof for at vise, at gu’ kan man alligevel dyrke sin egen mad.

Og nu er præmissen ligesom faldet.

Jeg har fået have. Den lader vi lige stå lidt…

Godt 120 m2 gloriøs, fed, frugtbar engmuld til MIG. Jeg føler mig rig, nej, jeg føler mig faktisk som en milliardær. Jeg er beruset, begejstret.

Det er lige før jeg mærker en snert af dårlig samvittighed over at ét menneske kan få råderet over SÅ MEGET JORD. Så mange muligheder.

Og jeg har også fået skur, græs og vistnok et par stauder

Forhåndskvababbelser
Inden jeg sagde ja tak til det lille stykke himmerige – læs: nyttehave på Amager – var jeg dog igennem en perlerække af en helt anden slags følelser. Angst og bekymring først og fremmest.

Kan mit noget skrantende helbred mon holde til arbejdet på sådan en jordlod? Vil det hele gro til over hovedet på mig, fordi arme og fødder sætter ud? Når man lever med kroniske smerter er kroppen altid en joker.

Vi må se. Gravearbejdet er den største hurdle. Men er der ikke noget, der hedder No Dig Gardening?

Og så har jeg jo min helt egen John Deere – Alfred på næsten 12, der var i skolehaverne sidste år, og som nok ved hvordan den kartoffel skal lægges.

Alfred er mest lykkelig, når han bruger en dag på at hugge brænde eller grave trærødder op i sin fars sommerhus. Den jord skal nok få nogle tæsk, hvis jeg stikker ham en greb i hånden. Pt er han, utroligt nok, om muligt endnu mere begejstret ved udsigten til haven end jeg.

I det hele taget viser både venner, kolleger og mine studerende en uventet (og uopfordret) entusiasme ved udsigten til at give et nap i nyttehaven. Så min lille jordlod på Kløverengen bliver nok også en del af min undervisning af de unge mennesker på LevAs. Stærke unge folk, der kan slide i det… 😉

Spritnye haveredskaber, der bare venter på forår

En liiiiiille smule overdrevet
Så jeg har overgivet mig til fornøjelsen ved at udsigten til alle de nye muligheder.

Fuldstændig ude af stand til at prioritere har jeg tømt min frøkasse, tegnet en haveplan, lavet en såplan, bestilt ekstra frø på nettet, hjemhentet tre forskellige slags læggekartofler og brugt et beløb der der svarer til flere par nye sko på (primært) letvægtshaveredskaber. Jo, det findes faktisk.

Åh lykke.

Bloggens dilemma
Men tilbage til bloggen, og det dilemma, den nu er centrum i.

Skal jeg fortsætte med at blogge? Jeg elsker det jo, og det har været så sjovt at give ideer videre til folk i samme situation som mig – altså dem uden have.

Nu er jeg blevet en af de priviligerede med adgang til rigtig muld. Og der findes allerede hundredevis af køkkenhaveblogs. Dér kan jeg vist ikke bidrage med noget nyt.

Hmm.

I første omgang er jeg ikke helt tilbøjelig til at lægge bloggen i graven. Der bliver jo så meget nyt at skrive om – nyt for mig, altså. Nye afgrøder at lege med! Så mange nye havegadgets at afprøve!

Så jeg fortsætter bloggen, men præmissen bliver en anden. Tror jeg nok. Jeg tygger lige lidt mere på den…

Så klar!
Posted in Grej og gadgets, Nyttehave | Tagged , , | 5 Comments

Vindueskarmsgrøntsager i P4

Dagen i dag bød på en glad nyhed for alle os, der kan lide selv at dyrke det, vi spiser: Vi er ikke en lille, nørdet minoritet! (… som det ellers er nærliggende at konkludere ud fra både fjerne og nære bekendtskabers ansigtsudtryk, når jeg ruller mig ud om tomater i baggården og agurker i vindueskarmen).

Nej, hele 43 procent af vi danskere har dyrket grøntsager og krydderurter derhjemme i løbet af det seneste år, viser årets Madinddeks, en undersøgelse af danskernes madvaner. Undersøgelsen er lavet af Madkulturen, der er en institution under Miljø- og Fødevareministeriet.

I den anledning havde de gode folk på P4 København fået medlidenhed med alle de mennesker, der ikke er så heldige at eje en have, altan eller tagterrasse – for kan man egentlig dyrke noget i sin vindueskarm?

Enter Storbyhaven. Jeg blev fluks udråbt til ekspert og interviewet om vindueskarmsdyrkningens muligheder og begrænsninger her i eftermiddag i DR Byen.

Hvis nogen har lyst til at høre mig kloge den i cirka fire minutter, kan linket til udsendelsen findes her. Jeg er på cirka en time og ni minutter inde.

Bloggen indeholder også flere indlæg om vindueskarmsdyrkning, blandet andet dette.

Posted in Urban Gardening-projekter | Leave a comment

Tilmeldingen til kursus i Urban Gardening er åbnet!

Så er det ved den tid på året igen…

Nu er chancen der, hvis du drømmer om at komme igang med at dyrke dine egne grøntsager på din altan og lige trænger til det sidste skub – eller hvis du allerede er i gang i baggården men mangler frisk inspiration.

Jeg underviser som de foregående år på et grundkursus i Urban Gardening hos FOF, hvor du kan lære alt, hvad du har brug for for at blive bybonde og hjemmedyrker.

Kurset starter i februar 2017 og foregår på Østerbro, hvor vi mødes fem onsdage frem til juni.

På kurset lærer du at dyrke dine egne grøntsager på begrænset plads i byen. Vi dyrker spirer og mikrogrønt i vinterkøkkenhaven i vindueskarmen, og vi ser på oplagte krukke-grøntsager, frø, såning, jord, potter, vanding, gødning m.m., til den udendørs køkkenhave i baggården, tagterassen eller på altanen.

Gulerødder beskåretModuler på kursus i Urban Gardening – Køkkenhave i byen:

1. Vinterkøkkenhaven i vindueskarmen Spiredyrkning, gendyrk, mikrogrønt, lav din egen kompost under køkkenvasken  

2. Drømmetid: Planlæg din have
Gode potte-grøntsager, sol og skygge, vind, havetyper i byen, tips til at udnytte begrænset plads, lav din egen haveplan, frøbestilling på nettet  

3. Sæsonstart
Frøbytte, frøs holdbarhed, jord/vækstmedium, potter, krukker og beholdere, lav små potter i avispapir, forspiring, vanding

4. Så vokser det!
Såning udenfor, gødning, ompotning og afhærdning, boost din brugte pottemuld, letvægtsmaterialer til altanen, bestøvning, lav din egen selvvandende potte

5. Den første høst
Pasning og pleje, stiklinger, hvad kan du høste nu, skadedyr og sygdomme, sådan når du en høst mere, frøhøst, sådan strækker du din dyrkning ind i efteråret og vinteren.

Er det noget for dig? Meld dig til på FOF’s hjemmeside.

Posted in Urban Gardening-projekter | Leave a comment

Over and out – for nu

Hyppige læsere af bloggen vil have bemærket, at det har været så som så med indlægshyppigheden denne sæson.

Dels har der bogstavelig talt ikke været meget have i år på grund af det monstrøse renoveringsprojekt, vi har og har haft fornøjelsen af i min andelsforening; og dels har andre ting optaget opmærksomheden.

Derfor har jeg konkluderet, at der er brug for en blogpause. De næste måneder går Storbyhaven i annonceret dvale, mens jeg funderer lidt over, hvordan mine haveplaner – og dermed bloggen – skal se ud fremadrettet.

Tak for at I har læst med hertil – og på genhør.

Smuk gendyrket spidskål - god vintersæson!
Smuk gendyrket spidskål – god vintersæson!

 

Posted in Generelt | Tagged , | 1 Comment

Om åbne havedøre, hyggebeklædning og alvorlige internet-abstinenser

Selvom man ikke skulle tro det, når man ser på vejret derude, så går sommeren på hæld, og dermed er det blevet tid til den lovede evaluering af mit eksperiment med kolonihavelivet.

Den aften jeg valgte at lufte ud med lyset tændt.
Den aften jeg valgte at lufte ud med lyset tændt.

7 uger i to forskellige kolonihaver i Gladsaxe blev det sammenlagt til.

Uheldig timing
Ideen var at rykke af gårde, mens ejendommens monstrøse renoveringsprojekt støjede og støvede sig gennem sommeren derhjemme, men i et tilfælde af nærmest rituel håndværkerforsinkelse er det lykkedes mig at rykke direkte hjem til opstart af arbejdet i min lejlighed.

I skrivende stund banker fire lidt for unge kloakfolk faktisk ud og ind af bagdøren og op og ned af bagtrappen, mens de støber nye faldstammer i en giftig dunst af smeltet plastik. Ude på stilladset højtryksspuler nogen facaden, og i undergrunden rumler metrotunnelgravemaskinen Eva.

Halleluja for en larm!

Nyplukkede stikkelsbær - uhm.
Nyplukkede stikkelsbær – uhm.

Anderledes fredeligt var der i kolonihaveland. Grønt og fint og til tider lige lovlig køligt.

Alt i alt var det en mægtig lærerig oplevelse på både godt og skidt, bl.a. med den overraskende erkendelse, at jeg er meget mere storbychic, end jeg bilder mig ind.

Lessons learned – i uproriteret rækkefølge:

– Man skal ikke lufte ud med lyset tændt, når mørket er faldet på. Myggene i Gladsaxe er jumbojetstørrelse og flyver i flok direkte mod nærmeste lyskilde.

Hængekøjen - behøver jeg at sige mere?
Hængekøjen – behøver jeg at sige mere?

– Visse hængekøjer har været trampoliner i deres tidligere liv, og motorik trænet på Østerbro er slet, slet ikke tilstrækkeligt til at tæmme dem.

– Der er ikke noget, der slår at sidde under et tæppe på den overdækkede terrasse, mens mørket falder på. Det burde være en menneskeret at have sådan en.

– Gamle utætte træhuse bliver meget kolde og fugtige om natten, når dagtemperaturen max rammer 15 grader.

– Hjemmelavet stikkelsbærsyltetøj er fuldstændig vidunderligt…

– … men hjemmelavet blommesyltetøj slår det alligevel. Det er en himmerigsmundfuld.

Klematisen på den overdækkede terrasse.
Klematisen på den overdækkede terrasse.

– Der er ingen grund til at slæbe pænt tøj med ud fra forestillingen om at man nok gerne vil se ordentlig ud, når vennerne kommer på besøg. Nej, man gider ikke skifte.

– Jeg elskede udendørsbadet. Elskede det!

– Dræbersnegle er endnu mere ulækre, end man tror.

– Der bliver mørkt om natten i Gladsaxe. Afledt af ovenstående pointe foretages natlige udflugter til toilettet i udhuset absolut bedst med lommelygte.

– Det er faktisk temmelig hårdt at bo to steder og altid lige mangle noget. Især når de tilgængelige transportmidler er cykel og S-tog.

– Jeg skal aldrig mere residere 4 uger et sted uden en ordentlig internetforbindelse. Ja, vi taler både abstinenser og frustration.

Mest af alt blev jeg nok bekræftet i, at det er dyrkningen af køkkenhave, jeg brænder for. Og det var der ikke rigtig noget af, de steder jeg havde lånt/lejet.

Så selvom der var sååå fint med blomster i det grønne, så kan jeg ikke rigtig sige mig fri for … at have kedet mig lidt.

Den overdækkede terrasse - så fin, så fin.
Den overdækkede terrasse – så fin, så fin.
Posted in Generelt | Tagged , | 2 Comments

Agurketid

Der er lidt stille her på bloggen, for jeg er jo flyttet hjemmefra i sommer. Jeg afprøver kolonihavelivet, mens det støjer og støver derhjemme – mere om det i et andet indlæg.

Det betyder at mine agurkebørn fra forårets agurke-eksperiment er alene hjemme på Østerbro, overladt til mit bedste bud på sommerferievanding og mine sporadiske besøg.

Agurken har indtaget vinduet.
Agurken har indtaget vinduet.

Til min store overraskelse er de ikke døde af manglen på opmærksomhed. Indrømmet, helt godt ser de ikke ud, men de er stadig levende nok til at tage det meste af lyset i stuen og producere flere fine agurker.

Den udendørs agurk
Den udendørs agurk

Jeg beholdt tre planter fra eksperimentet, to i lejligheden og én i gården. Det er første gang det er lykkedes mig at have en agurk udendørs.

Den står i en hjemmelavet selv-vandende potte og ser faktisk ud til at stortrives. Agurkerne på den er lidt bagefter de andre, til gengæld kommer der mange.

I hvert fald nu, hvor det endelig er blevet lidt sommeragtigt.

Agurk krammer varmerøret.
Agurk krammer varmerøret.

 

Posted in Køkkenhaven i baggården, Køkkenhaven i vindueskarmen | Tagged , , | 2 Comments